Svensk ekspedition kortlægger usynlig forurening i Østersøen

Forskere tager vandprøver hver 20. kilometer for at undersøge, hvilken forurening, der stammer fra udsivende grundvand.

Professor Isaac Santos fra Göteborgs Universitet er netop taget ud på en tre uger lang ekspedition om bord på forskningsskibet Skagerak. Sammen med en gruppe forskere skal han sejle hele vejen langs Østersøens kyst for at kortlægge den usynlige forurening, der strømmer ud i havet.

Der er tale om en anden forurening end den, som rammer Østersøen via vandløb. Isaac Santos har i stedet blikket rettet mod grundvand, der usynligt, men konstant, siver ud i havet og bringer kvælstof, fosfor og kemikalier med sig.

– Desværre er forurenet grundvand i havene et problem, der er vanskeligt at studere, og som ofte overses i miljøberegninger. Derfor kræves der mere viden, siger Isaac Santos til fonden Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse, der har støttet forskningsprojektet med 30,2 millioner svenske kroner over en femårig periode.

Det er langt fra første gang, den svenske professor i havkemi interesserer sig for forurening fra grundvand. Han har brugt utallige forskningstimer på at undersøge emnet i hele verden, og i 2021 stod han i spidsen for en international undersøgelse, der viste, at grundvandet mange steder er den største kilde til det kvælstof og fosfor, der er kommet ud i havene.

Göteborgs Universitets forskningsskib Skagerak er på ekspedition i Østersøen i de næste tre uger. Foto: Göteborgs Universitet

Vandprøve hver 20. kilometer

Formålet med ekspeditionen er at få et bedre billede af, hvor stort et problem forurening gennem grundvand udgør for Østersøen. For at danne det billede tager forskerne vandprøver, hver gang Skagerak har sejlet 20 kilometer. Vandprøverne bliver om bord på skibet analyseret for rester fra lægemidler, næringsstoffer fra landbruget, pesticider og andre skadelige kemikalier.

Da grundvand har en anden kemisk sammensætning end resten af vandet i Østersøen, kan forskerne måle sig frem til, hvor meget grundvand, der er i de vandprøver, de tager. De kan også indsamle noget af grundvandet i akrylfibre, og det vand kan de så analysere efterfølgende. Isaac Santos har en formodning om, at grundvandet er en vigtig kilde til, at visse kemikalier når Østersøen.

– Der bruges mange penge og meget energi på at redde Østersøen. Men for at redde Østersøen skal vi måske også redde vores grundvand. Grundvandsudledninger kan føre til en langsigtet påvirkning af vores kystnære havmiljøer, og det er ikke noget, der kan imødegås med hurtige løsninger. Vi håber, at projektet kan skabe opmærksomhed om, hvordan land og hav hænger sammen, siger Isaac Santos.

Læs mere om projektet her.