Er det tilfældet, vil vi være fremme i maj, inden Tyskland bliver i stand til at indgå i større politiske aftaler. Så hvis de danske politikere fortsat overhovedet er interesserede i at skabe Energiø Bornholm, skal der forhandlinger i gang med den nye tyske regering. Den slags kan trække ud.
– Jeg tror ikke, det er sandsynligt, at der vil kunne være en overordnet aftale på plads med tyskerne om rammerne for deres deltagelse før andet halvår af 2025, hvis de vil være med i projektet, siger Christine Brandstätt.
Ansvaret er placeret et andet sted
Hvis de to lande kan blive enige om at gå videre med planerne for Energiø Bornholm, skal der gang i lommeregnerne for at kunne nå frem til det endelige resultat, og det regnestykke er kompliceret.