Det fortæller mediet Danwatch.
– Flere af mine kolleger er begyndt at se mænd på skyggeskibene, der er uniformerede i den russiske flådes camouflageuniform. Det kan virke skræmmende, at der står uniformerede mænd og holder øje, siger Bjarne Cæsar Skinnerup, som har været lods i mere end 26 år og er fagdommer i Sø- og Handelsretten.
Om bord skal lodserne blandt andet være opmærksomme på eventuelle fejl og mangler og orientere myndighederne om dem, men modsat tidligere bliver lodser i dag nærmest eskorteret direkte til kommandobroen, og det virker ifølge Bjarne Cæsar Skinnerup, som om besætningen ikke ønsker, at lodserne skal se for meget.