Hugorm kørt over af varevogn

I tirsdags lykkedes det for Michael Olsen at spotte en hugorm på havnen i Vang.
Han oplyser, at den var cirka 30 centimeter lang og snoede sig over vejen ved Café Solvang.
– På mine mange ferier på Bornholm er det kun anden gang, jeg har set en hugorm. Desværre overlevede den ikke, da en varevogn kørte den over. Så det var et lille hverdagsdrama, siger han til Tidende.
Hugormene stortrives på Bornholm, hvor der er mange gode levesteder. Det er dog sjældent, at vi ser dem, da de er mere bange for mennesker, end vi er for dem. Hugorme er, som de fleste vilde dyr, mere bange for mennesker end vi er for dem. De har ikke ører, men når vi går på jorden giver det nogle rystelser de mærker. Og så gemmer de sig.
Ifølge Georg Ask Marker, naturformidler hos Naturstyrelsen Bornholm, er der en del hugorme på de lidt mere åbne områder på Nordbornholm. Hugormene er fremme i sommerperioden, hvor der er varmt, da de er afhængige af varme fra solen for at kunne leve og fordøje deres mad, da de er vekselvarme. Af samme grund ligger de i jorden og sover om vinteren.
Hugormen er Danmarks eneste giftslange. Man skal altid tage et hugormebid alvorligt og søge lægehjælp. Når det er sagt, er det de færreste, som kommer alvorligt tilskade efter bid fra hugorm.
Læs mere om hugorme på Bornholm her.
Her ses hugormen, efter den blev kørt over. Foto: Michael Olsen

NYT JOB
MEST LÆSTE
Folkeskolen er det vigtigste


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration