Den tilføjer, at både de lysåbne arealer og skovene rummer et stort potentiale for at højne naturværdierne og øge biodiversiteten.
Kommunen siger nej tak
Som led i en mulig fredning har Danmarks Naturfredningsforening sendt et budgetoverslag i høring hos Miljøstyrelsen og regionskommunen, som kan komme med kommentarer, inden fredningssagen rejses. I alt forventer foreningen udgifter for godt 4,5 millioner kroner. Heraf skal kommunen betale en fjerdedel.
De omkostninger står ikke mål med de naturværdier, der kan opnås ved en fredning, vurderer kommunens Natur og Miljø, der også mener, at omkostningerne kan vise sig at blive betydeligt højere, end budgetoverslaget lægger op til.