Vandballet med alkefugle på Hammerknuden

Vandballet med alkefugle på Hammerknuden
Kongestolen på Hammerknuden har 1. parket til alke og lomvier.
DELUXE | ABONNENT | 14. APR 2024 • 11:00
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | ABONNENT
14. APR 2024 • 11:00

Denne artikel er et forslag til en lille tur for at opleve alkenes vandballet om foråret. Det bedste sted er Kongestolen ved Hammeren.

Mange har hørt om tranernes dans om foråret. Alle levende skabninger udfører inden deres parring en dans (af glæde) for hinanden. Den mest underlige er nok troperne paradisfugle hvor hannen bygger en stor prangende rede til dansen for den udvalgte. De store sorte ravne holder sammen hele livet, alligevel laver hannen en enestående parrings flyvning over hunnen, der flyver lavt over reviret. Han flyver højt op mod himlen og daler langsomt nedad til hende med runde cirkler. Det ender med, at han flyver på ryggen med kløerne strittede opad.



To sorte og hvide alke, læg mærke til det flade aflange næb.

Nordens pingviner er alke og lomvier

Alke og lomvier yngler på Hammerknuden, og alke hanner laver en sjov vandballet om foråret. Mens deres hunner oppe på klipperne inspicerer forrige års ynglested, svømmer alle hannerne i en lang række nede på havet. Kort efter laver de en sjov kædedans og svømmer rundt om hinanden og laver ottetaller. Det er vandballet af højeste klasse.

I Danmark ynglede der engang kun alke og lomvier på Græsholm ved Christiansø. Siden 1999 har alkene også ynglet på fuglefjeldet Kongestolen ved Hammerknuden. Derefter er ynglebestanden af alkene øget, der er også i dag ynglende lomvier. Forrige år ynglede der 400 par alke og 50 par lomvier på de nordbornholmske klipper. Ved Jons Kapel, Mulekleven i Slotslyngen og på Hammerknuden.

Stednavnet ”Mulekleven”

Navnet er bornholmsk og betyder kløften med alke og lomvier. Da navnet ”mule” er fælles for alke og lomvier, må det ifølge gamle kort fra 1700 være et tegn på, de har ynglet her. Måske blev fuglene fordrevet af stenindustrien i 1800.



Fra Jons kapel kan man se alke.

Gode steder for iagttagelse af alkefugle

Ved Jons kapel kan man fra udsigten se fuglene på klipperne. Det kan man ikke ved Mulekleven i Slotslyngen, man ser kun den dybe kløft, og alkefuglene ses bedst fra havet. Med motorbådene fra Hammerhavnen kan man fra maj til september opleve dem. De sejler sydpå langs kysten, hvor kaptajnen udpeger alkene og lomvier, og han ved, hvor vandrefalkens rede findes.

Det bedste sted er Kongestolen ved Hammeren.

Denne artikel er derfor et forslag til en lille tur for at opleve alkenes vandballet.

Hvor

Turen udgår fra parkeringspladsen ved Hammerhavnen. For enden af Sæne vej, en sidevej til vejen fra Sandvig til Hammershus. Der er toilet. Cafeen åbner til påske. Man skal regne med stejle opstigninger og sten på stien. Strækningen til alkefuglene og retur er kun to km, men vandreturen på Hammerknuden kan sagtens udvides.



Alkeformation når de danser vandballet.

Vandreturen

De færreste turister ved ikke, at den store parkeringsplads skyldes Bornholms Granitværk fra 1891. Da den lukkede i 1972, rev man alle bygningerne ned, og arealet blev en stor parkeringsplads. Der huggede man store blokke af granit til kantsten, brosten og skærver fra stenbruddet. Skræntens væg af tilhugget granit var bagsiden af en fabrikshal med faldhamre, der flækkede granitten.

For enden af pladsen fører en trappe opad til første etage. Derefter følger man hegnet mod venstre (for de udsatte får og geder) til lågen. Efter den følges en dårlig sti opad til næste etage og ser et skilt for stien langs kysten over Hammerknuden. Stien følges mod venstre.

En flot udsigt mod Hammershus

Herfra er der en formidabel smuk udsigt over Nordvestbornholm med Hammershus på en 74 meter høj bakketop og Vang mod syd. Stien var indtil 1972 en del af øens mange redningsstier brugt til strandvagternes patrulje, når de i dårligt vejr eller om natten skulle se efter nødstedte skibe. I dag kaldes den kyststien, man kan følge den langs alle øens kyster.

Man følger stien mellem ældre hyldetræer og lave egetræer, senere er den kun et dybt spor mellem vindblæste ener og slåen. På lang afstand hører man skrigende sølvmåger. Snart ses Kongestolen høje klipper rager op over de 40 meter lodrette klippevægge.



Kongestolen stejle klipper er opholdssted for mange skarver.

Synet kan minde om norske fuglefjelde

Sølvmågerne skriger, nogle ruger, der yngler mange på de græsklædte tinder. Bliver man på stien accepterer mågerne de gående mennesker, men forlades den vil man blive angrebet af vrede sølvmåger. Klipperne er kalket hvide, det skyldes de mange skarver, som om vinteren bruger dem som soveplads. Hold øje med alkene.

Fakta om alke

Den 38 cm store alk med sin pingvin lignende fjerdragt i sort og hvidt har et stort fladt og aflangt næb. Den har fødderne på bagkroppen, så den på land har en slags vraltende gang ligesom pingviner. Det kan ses, når man ser en gående alk på klippen. Lomvierne har en brunlig fjerdragt og et langt spids næb. Begge arter er skabt til livet under havets overflade, de bruger også de korte vinger som luffer under deres dykninger efter småfisk. Alke kan dykke til 80 meters dybde.

Lomvier og alke kommer tidligt til ynglestedet, ligesom pingviner kommer de svømmende. Begge arter lægger kun et æg om året, de laver ingen rede, men ægget er spids i den ene ende falder ikke ud over klipperne. Alke vil dog gerne have tag over hovedet af en udragende klippe.

Da ægget er tykt, tager rugningen 40 dage (normalt 30 for andre fugle). De skiftes til at ruge, de andre flyver ud på havet og dykker efter brisling og andre småfisk. Som de mader den rugende med. Efter klækningen bliver ungen i ”reden” cirka 14 dage.



Der yngler mange sølvmåger ved Kongestolen.

Ungens barske vilkår

Derefter er der ingen ”kære mor”, for vil ungen ikke selv, bliver den puffet ud over klipperne af hunnen. Den får et slag med hendes vinge, falder ud over klippekanten og daler 40 meter ned mod havet.

Der ligger far og venter, sammen svømmer de væk fra ynglestedet, og fjorten dage efter ser ungen sin mor på en fældeplads i de indre dele af Østersøen. Lomvier kan om vinteren trække til fiskerige egne i Danmark, alkene bliver i Østersøen. Trods det kommer lomvierne allerede til ynglestederne i slutningen af feb. Alkene i marts.

Der flyver konstant alke under klipperne og videre på ture efter føde. Hvis man ser en flok alke på en lang række nede på vandet, begynder vandballetten om lidt. Herfra er der 1. Parket til synet.

Den mystiske ”Kælderhals”

Har man lyst til at gøre turen en smule længere, kan man opleve et naturfænomen. Ved et åbent område går et trampet spor mod venstre til ”Kælderhalsen”. Her findes en lang gangbro af granit over et hul, der ligner nedgangen til en kælder. Det skyldes forvitring af klipperne blødere mineraler. Efter istiden lå vandlinjen 20 meter højre end i dag.

Herfra fører stien op til stien langs kysten, hvor der er andre oplevelser til venstre. Denne rute går mod højre, den samme vej tilbage til turens udgangspunkt.

Obs. Husk en kikkert til turen og en forhåbentlig god vandballet med alkene.



Der yngler også alkefugle ved Muleklev i Slotslyngen, de ses bedst fra havet.


Lomvier er brune og hvide med langt spidst næb.


”Kælderhalsen” er et naturfænomen i nærheden. En smal gangbro af klipper laver et hul, der ligner nedgangen til en kælder.


Stien langs kysten går mellem lave forblæste ener og slåen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT