Troldeskovens sjældne anemoner
Sillehoved tager os på tur til Troldeskoven med de mange sjældne anemoner.
Den lille eventyrlige troldeskov øst for Stammershalle Badehotel er en smuk skov med klipper og spændende grotter.
Samtidig er stedet botanisk berømt, da man i skoven kan opleve fem forskellige arter anemoner, blå, hvide, gule og svovlgul anemone. Den sidstnævnte er dog en krydsning mellem hvid og gul anemone med bleggule blomster. Troldeskovens største seværdighed er den sjældne blegblå anemone, der kun findes i små private skove på Østbornholm, men ikke andre steder i Danmark. Den sjældne plante blomstrer i maj.
Hvor: Troldeskoven ligger 300 meter øst for Stammershalle Badehotel. Her er en fin parkeringsplads på begge sider af kystvejen. Derfra fører flere stier ind i skoven. Skoven er privatejet, der er offentlig adgang.
Den skibsformede gravplads i Troldeskoven
Historien om Troldeskoven
Oprindeligt tilhørte skoven den nærliggende Kjølleregård.
Så tidligt som i 1700-tallet blev skoven kaldt ”Elverhøj” efter et højdedrag med mørke grotter og huler. Det nærliggende badehotel Stammershalle blev i 1911 bygget som sommerbolig for en rig tysker. Efter 1. Verdenskrig kom der danske ejere. Omkring 1930 blev stedet kaldt for ”Elverhøjkroen”, og ejeren lavede i den nærliggende skov en zoologisk have med bjørne, løver og andre dyr. Resterne af bjørnegrotten ses endnu i skoven. Navnet Troldeskoven skyldes måske ejerens ønske om et sjovere navn, da Kjølleregårdskoven ikke lød særlig spændende. For øvrigt er stednavnet ”Elverhøj” også forkert. Elverfolket skulle ifølge sagnet leve på Sydvestsjælland.
Naturforhold
Der findes således ingen trolde i skoven. Træernes krogede former bevokset med stedsegrønne vedbend og de lange lianer af kaprifolier kan minde om en urskov.
Der vokser mange aske, ahorn, kirsebær og elmetræer, de sidste er væltede på grund af elmesyge. Skoven vokser på hævet havbund, og under de mange væltede elmetræer er jorden fyldt med runde rullesten. Alle almindelige forårsblomster findes i skoven, og der er mange sangfugle.
Gule vorterod, lærkesporer i lilla og hvide farver og der er mange orkideer. Det er arten tyndakset gøgeurt med lilla blomster. Allerede i marts blomstrer den blå anemone. Senere kommer de hvide og gule anemoner.
Med ”maj du søde milde” er turen endelig kommet til den svovlgule anemone og den sjældne blegblå anemone. Samtidig synger nattergalen, og gøgen kukker, der er så dejligt i Troldeskoven.
Gule anemoner og krydsningen svovlgul anemone
Blegblå anemone – en bornholmsk gåde
Blomsterne er hvide og ligner en margerit med en lyseblå underside. Dens blade er ligesom hvid og gul anemone.
Arten blev første gang fundet af en botaniker i 1888 ved Maglegård i nærheden af Svaneke. Senere blev den fundet i nogle små skove på Østbornholm, men ikke andre steder i Danmark.
Arten kan minde om den helt blå Balkan-anemone, der kan købes i alle planteskoler. Forekomsten af den blegblå anemone er en bornholmsk gåde med mange teorier.
Naturmanden Finn Hansen mente den bornholmske bestand skyldes Godsejeren Peder Oxe (1520 – 1575). Som ung havde han været på rejse til Sydeuropa med en dansk botaniker. I Norditalien skulle han have taget en blå Balkan-anemone med hjem og klonet den med hvid anemone. På Sjælland ejede han både Gisselfeldt og Bregentved Gods samt 30 store gårde på Bornholm, inklusive Maglegård.
Senere har Finn Hansen personligt været på rejse i de norditalienske bjerge og set, hvordan Balkan-anemone både kan have blomster i hvide, lyseblå og blå farver. Hvordan arten er havnet på Bornholm, er stadig en gåde.
Den sjældne blegblå anemone ligner en hvid margerit med en lyseblå underside
På tur gennem Troldeskoven
Fra parkeringspladsen kan man begynde turen gennem skoven ad stien til højre.
Her kommer man forbi en skibsformet gravplads fra jernalderen. Efter ligbrændingen lagde man den afdødes aske i en krukke og lod ham sejle på skibet til evigheden. Hvis man følger stien videre gennem skoven, passerer man bjørnegrotten af cement. Der er i dag ingen spor af løvegrotten, men en af løverne fik en unge. Løveungen blev udstoppet og opsat på en hylde på Badehotellet. Der er den endnu.
En skummel og vanskelig klippesti på ”Elvehøj” fører nedad. Pas på, der er glat
Mærkelige bautasten
På grund af de mange væltede elmetræer er det lettere at gå tilbage og tage den midterste skovsti.
Der passeres flere store bautasten fra jernalderen, omgivet af mange hvide og gule anemoner, samt andre forårsblomster. Kort efter ender stien ved en stentrappe, der fører op over klippepartiet kaldt ”Elverhøj”.
Her følger man stien omkring 300 meter. Langs en lille bæk vokser der mange af den sjældne svovlgule anemone med blege gule blomster. Stien fortsætter gennem skoven, men man går tilbage og følger en mindre sti mod højre, der ender ved en klippe sti, som fører nedad gennem de mørke klipper og ender under en stor grotte.
Under klippepartiet findes en stor klippeblok der danner en naturlig hule
Magiske ”Elverhøj”.
Klippestien er ikke for dårligt gående, der er skummelt, og klipperne kan være glatte.
Måske kan man inde i mørket se de sidste blå anemoner, selv om sæsonen er slut for i år. Under klippepartiet ligger en meget stor sten der danner en naturlig hule. Stenen vejer ca. 430 tons og beskrives som en vandreblok, altså ført hertil med isen under istiden.
Da granitten er lokal, har den nok udgjort en del af ”Elverhøj”, der har løsrevet sig på grund af frost.
I den naturlige hule fandt en tysk turist i 1939 rester af en boplads fra jægerstenalderen. Mennesker der for 8.000 år siden boede i hulen og gik på jagt efter søfugle, sæler og fisk. Fra deres hule var der havudsigt, dengang lå kystlinjen højere end i vore dage. Skoven vokser også på kystens gamle rullesten.
Det er netop her omkring klippepartiet, at den sjældne blegblå anemone vokser. Se og nyd den smukke anemone, men grav den ikke op, det flotte klenodie er fredet.
God tur.
Hvide anemoner og gule vorterod i Troldeskoven
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration