Ingen af de to husejere har dog håndværksmæssig baggrund, men efter tre år og masser af hjælp, råd og vejledning fra de håndværkere, de har benyttet sig af, har de bragt huset effektivt tilbage til fordums pragt. De er dog stadig i gang med renoveringsprocessen, og som led i den fortsatte renovering kan den nye platte fra Rønne Byforening passende blive muret op.
– Det er da fedt, at der er nogen, der værdsætter alt det, vi har gjort. Men nu er der lidt pres på, når vi skal færdiggøre det, fortæller Sarah Wedell-Gundersen.
De håber, at hæderen også kan give blod på tanden til det fortsatte vedligehold - også når facaden og huset står færdig.
– Vi vil gerne give det en omgang hvert femte år, så det bliver ved med at tage sig godt ud, for man kan se, at der virkelig er nogen, der har gjort sig umage, da det blev lavet, forklarer de.