Palæstinensisk kunst i Østermarie

Palæstinensisk kunst i Østermarie
Beast Bornholm i Østermarie præsenterer både en lokal og en pælastinensisk kunstner. Pressefoto
NOTITS | 21. APR 2023 • 15:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
21. APR 2023 • 15:00

Der er en lokal og en palæstinensisk kunstner på programmet, når Beast Bornholm i Østermarie præsenterer udstillingen "Territories" torsdag den 27. april. De to kunstnere er Naja Maria Lundstrøm og Sahar Al-Khateeb, fremgår det af en pressemeddelelse.

Beast Bornholm fortæller, at udstillingen dykker ned i temaer om territorial erhvervelse og kamp og udforsker de forskellige måder, hvorpå enkeltpersoner og grupper gør krav på fysiske og metaforiske rum.

Naja Maria Lundstrøm viser i værket "Items from a Queer Home" genstande fra sit hjem, som er valgt med stor omhu, så de kan forstås i en bredere betydning og som en kommentar til ideen om, at det cisheteronormative samfund har institutionaliseret monopol på at definere det normale. Sahar Al-Khateeb viser værket Thick-skinned, hvor stolen er et motiv, der fungerer som en reference til menneskelig tilstedeværelse og en arena for udforskning af en indbygget spænding i værket.

Der er fernisering klokken 17.