Et gavekort på 300 kroner som kan bruges i 140 butikker i Rønne. Det er hovedpræmien i Tidendes Påske-konkurrence: Din bedste dyrevideo.
Vi viser videoerne på Tidende.dk efter påske, og udvælger de fem bedste. Ugen efter påske afgør læserne resten på Tidendes facebook-side. Den video, der får flest likes, kåres som vinder.
Konkurrencen starter Skærtorsdag. Deadline for indsending af videoer er 2. påskedag klokken 12.00.
Det har ingen betydning om videoen er ny eller gammel. Den skal bare have et eller flere dyr i centrum, og der må gerne ske noget. Det kan være en kat i et træ, eller en bison, der står midt på vejen. Det kan være to fugle, der slås om et bytte, det kan være din hund, der opfører sig tosset. Priskomitéen ser helst, at videoen er optaget på Bornholm i påskedagene, men som sagt - hvis du har ægte guld på telefonen, har du store chancer for at vinde.