Oktoberfest kan være på vej til Nexø

Oktoberfest kan være på vej til Nexø
Der var velbesøgt i Nexø hallen lørdag, da Sebastian Klein lagde vejen forbi.
NOTITS | ABONNENT | 24. MAR 2024 • 19:00
NOTITS | ABONNENT
24. MAR 2024 • 19:00

I Nexø hallen vil man gerne bringe en oktoberfest til byen.

Det fortæller forpagter Dennis Wibe-Daner, der overtog ledelsen af hallen i slutningen af sidste sidste år.

– Jeg vil rigtig gerne prøve at skabe en oktoberfest på benene en weekend eller to. Så jeg er lige nu i dialog med lokale aktører fra byen, der forhåbentlig kan hjælpe mig med at få det realiseret, siger den nye forpagter for hallen.

Meldingen kommer efter et velbesøgt event lørdag, hvor hallen lagde ramme til naturformidler Sebastian Kleins dyreshow. Et velbesøgt show, hvor 350 børn og voksne mødte op.

– Arrangementet gik rigtig godt, og Sebastian tog sig god tid til at snakke med alle børnene, så det var en succes, siger forpagteren, der dermed også nu har fået blod på tanden til at satse mere på arrangementer. Men der nok at se til med hallens drift, der både omfatter idrætstilbud, cafeteria, selskaber og arrangementer. Derfor glæder Dennis Wibe-Daner sig også over udsigten til at lokale kræfter udbyder ekstra hænder til opgaven.

– Jeg har mange ideer på tegnebrættet, men i takt med, at jeg får mere og mere travlt med selskaber og i cafeteriet har jeg brug for ekstra hjælp. Og heldigvis er der nogle ildsjæle, der er med til at støtte op om, at der skal ske noget i Nexø, siger Dennis Wibe-Daner.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT