Det bornholmske band The House er aktuel med en ny single og tilhørende video med titlen "Reignite".
Sangen er skrevet og indspillet/produceret i et sommerhus på Dueodde og mixet af Morten Bue, der har været producer for flere af Danmarks største musiknavne.
– Sangen er en forløber fra vores femte album, som bliver udgivet til efteråret, oplyser Kennie Ørsted og Morten Pauck Hansen fra The House i en pressemeddelelse.
De to rutinerede musikere dannede The House i 2012, og de kan torsdag 30. juli opleves ved Klangfest-festivalen i Østerlars.