Tråde til England
Det oplagte ville være at spørge ophavspersonen til den mystiske skulptur, men vedkommende er ukendt, og spørgsmålet er, om det nogensinde kommer frem, hvem der har stillet den på kyststrækningen. I 2023 skete noget lignende nemlig i Kent i det sydøstlige England, hvor der pludselig stod en skulptur, der har en slående lighed med den, som nu er dukket op på Østbornholm.
I august 2023 stod den pludselig en kystnær vandresti mellem Dover og Folkestone, præcis som her på Bornholm, og lokale myndigheder vidste hverken, hvor den var kommet fra, eller hvem der havde lavet den. Eneste spor var inskriptionen "Perkunas 2023" på den cirka to og en halv meter høje skulptur.
Derfor efterlyste Kent Wildlife Trust kunstnere, men ingen meldte sig, og det kom frem, at selv litauiske myndigheder søgte efter kunstnere, som blev sammenlignet med den britiske gadekunstner Banksy, hvis værker pludselig dukker op i gadebilledet.