Dommerpanelet udpegede Allan Schultz som vinder, netop fordi han leverede et højt niveau med imponerende smagsdybde og præcision i særligt hovedretten.
– At Allan vinder i dag er en kombination af mange ting: Det er tydeligt at mærke, at han mestrer det klassiske køkken. Det er en rigtig stabil præstation, hvor der ikke er nogen tilberedningsfejl - det er flot og elegant det hele, smagt til og krydret. Det er netop det, at han leverer stabilt på begge retter, der gør, at han vinder i dag, siger Kenneth Toft Hansen (Svinkløv Badehotel), som var en del af dommerpanelet sammen med Per Thøstesen (Bistro Boheme), Nicolai Nørregaard (Kadeau) og Brian Mark (Søllerød Kro).
Udover titlen som vinder af årets Sol over Gudhjem kokkekonkurrence, modtager Allan Schultz en præmiecheck på 40.000 kroner samt en måned bag rettet i en Audi A6 e-tron.