Makabre hesteofringer kan være en myte

I 70 år har man troet, at heste blev sat på pinde og ofret i danske moser i jernalderen. Men det passer ikke ifølge ny forskning, der både møder opbakning og skepsis.

Du ser det på motorvejen ved Lejre. En tavle, der gør opmærksom på, at her kan du opleve en historisk seværdighed.

På tavlen er et hestekadaver sat op på pind i en mose. En skik, der er blevet selve symbolet på jernalderen.

Problemet er bare, at der måske slet ikke blev ofret heste på pinde i jernalderens moser. En gennemgang af arkæologiske fund peger nemlig på, at de ikke stemmer overens med historieskrivningen. Det skriver Videnskab.dk.

– Narrativet om hesteskindet på en pind er et stærkt brand for jernalderens offerskik igennem årtier. Men det gør det ikke mere rigtigt, siger Pernille Pantmann, ph.d. i forhistorisk arkæologi og museumsinspektør i arkæologi på Museum Nordsjælland, til Videnskab.dk.

Modtages med begejstring og skepsis

'Kontroversielt' kalder projektseniorforsker og ph.d. i arkæologi Laurine Albris fra Nationalmuseet den nye forskning. Men hun hilser den velkommen.

– Jeg er helt enig med Pernille. Jeg har det faktisk sådan: 'Hvorfor har jeg ikke selv tænkt på det?’ Mange af os arkæologer har nok ikke opdaget, at vi har tænkt ind i den samme boks, som nogle har sat op for mange år siden, siger hun til Videnskab.dk.

Mere forbeholden over for Pernille Pantmanns konklusioner er Lars Holten, der er direktør for Sagnlandet Lejre, hvor man kan opleve en genskabt offermose og et hesteskind på pind samt kranier af andre dyr sat på pinde.

– Det er en noget ensidig arkæologisk vinkel, hun tolker komplekse fund fra, siger han til Videnskab.dk.

Tidligere opfattelse beror på fejlFejlopfattelsen af hestens status og ofringer af den i jernalderens moser er ifølge Pernille Pantmann opstået i 1957, hvor arkæolog Ole Klindt-Jensen fortolkede fundet Sorte Muld på Bornholm.

Her fandt man et kranie og hove fra en hest i en nedgravning på tørt land, hvor det lå oven på andre dyr. At hesten lå øverst blev tolket, som at den var særligt vigtig.

Som forklaring kiggede Ole Klindt-Jensen mod lignende fund fra Sibirien og en shamantromme med en illustration af et hesteskind hængt op på et stagesystem.

Men der er ifølge Pernille Pantmann en række fejl i fortolkningen:

• Det fund, der skabte billedet af hesteofringer, var slet ikke relateret til en mose.

• Tolkningen af hestens placering var inspireret af en shamanistisk tromme fra Sibirien, som ikke havde relation til Skandinavien.

• Intet indikerer, at hesteskind med hoved og hove blev placeret på pæle i Danmark.

• Vådområder var ikke det eneste sted for offerhandlinger – de foregik også på tørt land.

• Hoved- og hovkombinationen, der er blevet forbundet med hesteofringer, er også fundet i relation til andre dyr.

En øjenåbnerLaurine Albris, der forsker i jernalderen, har selv arbejdet med Sorte Muld på Bornholm. Hun ser også på fundene med andre øjne, end Ole Klindt-Jensen gjorde.

– Jeg mener stadig, at hesten var et ekstremt vigtigt offerdyr, men det er vigtigt at åbne øjnene for, at mange andre dyr er blevet behandlet på lignende måder. Det er noget af det, som Pernille har fat i, og det jo enormt interessant, mener Laurine Albris.

Derfor er hun også spændt på, hvordan eksempelvis Sagnlandet Lejre vil håndtere den nye viden.

Sagnlandet lejre fjerner ikke offermoseDirektør for Sagnlandet Lejre, Lars Holten, dog ikke klar til at ændre iscenesættelsen af offermoserne på baggrund af Pernille Pantmanns artikel.

Ud over manglende inddragelse af norrøne skriftlige kilder, hvor hesten ofte indtager en særlig status, savner han også, at hun forholder sig til velkendte billedgengivelser af heste fra arkæologiske fund.

Og ikke mindst har helt nye udgravninger ved en 600-tals hal ved Gamla Uppsala i Sverige afdækket lange rækker af høje stolper, hvor blandt andet hestekranier er fundet ved foden.

De har sandsynligvis været ophængt højt på stolperne, lyder rækken af argumenter fra Sagnlandet Lejres direktør.

– Vi kan derfor ikke bare tale hesten ned fra sin piedestal – eller pind. Hesten er hele tiden nævnt og afbilledet, fordi den har en central rolle. Man skal forstå hestens rolle i religion, for at forstå den i arkæologi hvor fundomstændigheder alene er vanskelige at tyde, siger han til Videnskab.dk.