Koncert med kendt svensker

Koncert med kendt svensker
Bo Sundström går næste tirsdag på scenen i Raschs Pakhuz sammen med Copenhagen Jazzexperience. PR-foto
NOTITS | 11. MAR 2025 • 15:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
11. MAR 2025 • 15:00

Jazzklub Bornholm har modtaget en arv, der gør det muligt at arrangere nogle særlige ekstrakoncerter. Den første finder sted i Raschs Pakhuz i næste uge.

Tirsdag aften går Bo Sundström meets Copenhagen Jazzexperience på scenen. Han er kendt fra Bo Kaspers Orkester, og i dette nye samarbejde fortolker han sange fra den amerikanske sangskat i selskab med nogle af Danmarks mest velrenommerede jazzmusikere.

"Med sit skandinaviske, lyriske og personlige udtryk tilføjer han nyt liv til de udødelige evergreens, vi alle kender og elsker", fortæller Jazzklub Bornholm.

Copenhagen Jazzexperience består af Claus Waidtløw på saxofon, Jacob Christoffersen på klaver, Daniel Franck på bas og Jeppe Gram på trommer.

FÅ ABONNEMENT