Koncerten finder sted lørdag 6. april klokken 15.30 og er en del af kvartettens 30-års jubilæums tour, idet det også er første gang, den er på Bornholm.
Jubilæumstour inkluderer blandt andet en optræden på The Aldeburgh Festival 2024 i England, startet af Benjamin Britten og som i år har 75 års jubilæum
Henschel Kvartetten blev dannet i 1994 af tre tyske søskende Christoph, Marcus og Monika Henschel, samt danskeren Mathias Beyer-Karlshøj; karrieren blev kickstartet, da kvartetten vandt adskillige priser ved internationale konkurrencer i Evian, Banff og Salzburg samt 1. Pris og Guldmedalje ved Osaka International Chamber Music Competition.
Succesfulde debutkoncerter i verdens førende musikmetropoler, herunder en meget rost BBC live-koncert, hvor Henschel Kvartetten sprang ind for Juilliard Kvartetten, førte Kvartetten ind i kammermusikkens absolutte superliga.