Gyldensåen - naturens eget eventyr

Sillehoved tager læserne med på vandretur i naturens eget eventyr.

Alle bornholmske åer, der udmunder i havet på øens nordøstlige kyster, løber gennem en sprækkedal med en smuk natur.

Det samme gør Gyldenså ved Listed. Men i forhold til alle de mennesker, som går turen langs Kobbeåen, kommer der sjældent besøgende. Måske skyldes det, at Gyldensådalen er mere ukendt, og de to steder er også forskellige. Mange mener der er en flottere natur end ved den mere kendte Kobbe Å. Men bedøm den selv. Tag på vandretur i naturens eventyr.

Man kan parkere ved landevejen overfor ”Hellig Kvinde” en stor samling bautasten

Hvor:

Turen udgår fra Gyldensåens udløb ved kysten nord for Listed.

Der er ingen p-plads. Man kan parkere langs landevejen ved ”Hellig Kvinde”; en stor samling af bautasten. Eller 300 meter nordligere på Bølshavn Fælled. Ved broen over Gyldensåen fører en sti gennem sprækkedalen langs åen og ender ved Gyldengård. Den er kun på en km. Man skal den samme vej tilbage, turen er derfor på to km. Hele sprækkedalen er privatejet. Stedet blev naturfredet i 1974. Der er offentlig adgang langs stien.

Turen har ingen store stigninger. Om sommeren kan man gå turen med almindelige sko. Om foråret og efter regnfulde perioder kan stien være mudret og kræver solidt fodtøj.

Vandreturen

Ved landevejen viser et skilt stien langs Gyldensåen.

Sprækkedalen er i begyndelsen bred og skovbevokset med forskellige løvtræer, elme, ask, avnbøg og bøgetræer. På fugtige steder langs åen, vokser der elletræer. Om foråret er skovbunden dækket af hvide anemoner, nogle steder også gule. Desværre er ramsløg ved at dominere skovbunden.

Senere bliver sprækkedalen smallere med lave klipper på begge sider, samt store sten i åen, det er vandreblokke fra istiden. Mellem klipperne og i deres revner vokser små bregner af arten engelsød. De er stedsegrønne og visner, når nye kommer senere.

Om sommeren kan man i begyndelsen slet ikke se stien på grund af de mange bregner. Her vokser alm. mangeløv, egebregne, ørnebregne, fjerbregne, ved Gyldensgård ses den sjældne strudsvinge. Måske er den forvildet fra haven. Omkring 300 meter længere fremme følger stien stort set åen og gør turen lettere.

Navnet Gyldensåen

Åen er opkaldt efter gården.

Den blev i ældre tider kaldt ”Gutlansgård”, da ejeren oprindeligt kom fra Gotland i Sverige. Den 12 km lange å har udspring i den østlige del af Almindingen. Hvor den løber mod havet under navnet ”Rakker Å”, fra gården til udløbet kaldes den Gyldenså.

En gammel bondegårds skov

Fra stien kan man flere steder se lave stendiger og volde.

De vidner om ældre tiders brug af skoven, både for afgræsning af gårdens kreaturer, om efteråret samlede man nedfaldne blade af aske og elmetræer, der blev brugt som foder til husdyrene. Engang har der været flere vandmøller langs åen, de eneste minder om dem er en lille dæmning ved kysten med en glemt møllesten. Cirka 400 meter oppe i dalen ses en rest af et fundament til en gammel vandpumpe. Den blev nedlagt i 1960, og efterfølgende blev det brugt som en fiskefælde til fangst af efterårets havørreder. Åen har en stor bestand af havørreder, der om efteråret svømmer op til deres gydepladser.

Der vokser smukke orkideer i sprækkedalen, her ses tyndakset gøgeurt

Naturforhold ved Gyldenså

Hele foråret buldrer åen gennem dalen.

Her er ingen store vandfald, men på grund af det stigende terræn og klipperne i åen skaber det fossende vand en dejlig stemning.

Ligesom i en tropisk jungle bliver skovens træer høje og slanke. De vokser op mod lyset ligesom høje galleriskove. Mange af dem er bevoksede med stedsegrønne vedbend. Der er lange nedhængende lianer fra træerne og slyngende kaprifolier, der blomstrer om sommeren. De dufter kun om natten og bestøves af natsværmere.

Langs stien vokser der anemoner, samt lærkesporer, vorterod og flere gøgeurter. Den smukke orkidé hedder tyndakset gøgeurt, deres blade er enten helt grønne eller med sorte pletter. Efter løvspring afløses forårsblomsterne af skovstorkenæb med blå blomster.

Fuglene i sprækkedalen

En vandretur langs Gyldensåen er bedst om foråret, inden løvtræerne springer ud.

Der er fossende vand i åen, og man ser også fuglene bedre. Her yngler arter som bogfinke, sangdrossel, gærdesmutte, kærnebider og løvsanger. I maj ankommer trækfuglene fra Afrika med nattergalen som den mest dominerende, samt munk og havesanger. Sjagger og stor flagspætte er andre ynglefugle - spurvehøge og musvåge ses ofte.

Om sommeren forstærker bregnerne stemningen af urskov

En tropisk jungle om sommeren

Når løvtræerne er sprunget ud, forsvinder solen, og sprækkedalen bliver forvandlet til en mørk jungle med en høj luftfugtighed, der skabes af åens vand.

Der er sværme af myg. Enorme mængder af bregner, men ingen fuglesang. Kun en stilhed, der afbrydes af åens sagte kluk. Måske ser man en uerfaren musvågeunge eller nogle småfugle med ungerne på slæb. På ældre træer vokser der store svampe; skællet posesvamp.

Den gamle bro af stenkister ved Gyldensgård

Broen ved Gyldensgård

Efter en kilometer ender stien ved Gyldensgård.

Åen fortsætter under en gammel bro, der er lavet af stenkister, store aflange sten af granit. Ved broen findes et andet kulturminde, en såkaldt ”brøddegrav”. Et dybt firkantet hul med flade sandsten. Her kunne man med ild (bryde) udvinde hørrens fibre, der kunne spindes til linned.

Hjemturen

Turen tilbage går den samme vej. Det kan være kedeligt, men måske ser man noget andet end på udturen.

Pludselig flyver en fiskehejre op på fra åen med et hæst skrig. Den har sikkert været på jagt efter åens mange små ørreder. Når den flyver sker det med en krum hals og lange buede vinger, der minder om en flyvende dinosaur. Synet forstærker kun stemningen i den bornholmske urskov.

God tur.

Gyldensåen og hvide anemoner

Tæt ved åens udløb vokser en stor bestand af dansk ingefær der er giftig