NOTITS / KULTUR / 16. SEP • 13:00

Gospelkor inviterer indenfor

Gospelkor inviterer indenfor
Gospelinstruktør Lars Jochimsen kommer til Bornholm for at stå i spidsen for en workshop hos koret Amazing. Foto: Amazing
Journalist

Koret Amazing åbner dørene til Baptistkirken i Rønne og inviterer hele Bornholm med til en dag i gospelmusikkens tegn.

Det sker, når koret holder gospelworkshop med instruktør Lars Jochimsen lørdag 3. oktober.

Amazing vil gerne give flere mulighed for at opleve, hvad der sker, når mange forskellige stemmer mødes i gospelmusikken.

Håbet er, at både korets medlemmer og andre sangglade bornholmere deltager, og man behøver ikke have erfaring med gospel eller være vant til at synge i kor. Man skal bare have lyst til at synge og være en del af fællesskabet.

Lars Jochimsen har mange års erfaring som gospelinstruktør, korleder, pianist og komponist, og på dagen vil han sørge for både læring, humør og gospelenergi. Workshoppen slutter med en koncert klokken 17.

Der er tilmeldingsfrist til workshoppen 21. september, og der er et deltagergebyr.








FÅ ABONNEMENT