Fire møller inviterer indenfor

Fire møller inviterer indenfor
Kuremøllen og tre andre bornholmske møller er med på søndagens nationale mølledag. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NOTITS | KULTUR | Tirsdag 13. juni 2023 • 19:00
Tommy Kaas
Redaktør
NOTITS | KULTUR | Tirsdag 13. juni 2023 • 19:00

Fire bornholmske møller er med, når der på søndag er dansk mølledag over hele landet.

Kuremøllen, Melsted Mølle, Svanemøllen og Vang Vandmølle åbner dørene og byder velkommen til en dag i møllens tegn.

Fra Kuremøllen på Svanekevej 65 i Svaneke fortæller Margrethe Sommer, at arrangementet er gratis, og at der bydes på musik og kaffe på kanden. Derudover sættes der gang i den gamle dieselmotor, som i 1930 var den første af sin slags på Bornholm, og som blev købt ind for at trække møllens kværne.

Hvis vejret er til det, håber Margrethe Sommer også at få gang i Kuremøllens vinger.

Sjette generation i form af Margrethe Sommers børnebørn er i øvrigt rykket ind på Kuremøllen, fortæller ejeren.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT