KØB ABONNEMENT
NOTITS / KULTUR / 3. NOV • 11:00

En weekend med svampe og forsteninger

En weekend med svampe og forsteninger
I weekenden er der arrangementer i Naturbornholms natur- og scienceklubber. Foto: Naturbornholm
Journalist

Der er mulighed for at gå på opdagelse i naturens fortællinger, når Naturbornholm i weekenden har arrangementer i både sin natur- og science-klub.

Lørdag skal Scienceklubben møde lydforsker Ingeborg Okkels og den interaktive lydinstallation Sound of Science, der forvandler klimadata til lyd, og børnene kan skabe deres egen klimakomposition.

Bagefter skal deltagerne undersøge små svampe med stereolup og mikroskop for at blive klogere på svampenes betydning for naturen, medicin, kosmetik, madlavning og byggeri.

Dagen efter skal børnene i Naturklubben ved hjælp af ægte forsteninger og fortællinger om dinosaurer, svaneøgler og trilobitter undersøge sporene efter Bornholms fortidsdyr.

Derefter bliver fantasien sluppet løs, når deltagerne med inspiration fra de ægte fund former de deres eget fortidsdyr i ler og laver et gipsaftryk, som de får med hjem.

Naturklubben er et tilbud til børn mellem to og 11 år, og Scienceklubben er et tilbud for 10-15-årige børn.









FÅ ABONNEMENT