En nårtu konna på fiskjestur

Også i denne uge skal vi have en historie fra J. P. Kuhres (1886–1941) fiktive breve, som blev lagt i pennen på en “Mortijn” og udkom i Bornholms Avis mellem 1932 og 1939 under titlen “Brev te Nels”. Som tidligere omtalt, er alle brevene ved at blive digitaliserede som del af arbejdet på Bornholmsk Ordbog.

Teksten, der gengives med originalens retskrivning (dog med rettelse af enkelte åbenlyse fejl og med gengivelse af ‘aa’ som ‘å’), handler et ægtepars efterårsvandring omkring Hammeren, og om hvad man kan komme ud for, når man stjæler blomster fra andres haver.

“Mortijn” fortæller:

Jâ kanj semænj got fortælla en liden Passâsia nu, mæns jâ e ad ’ed, om et Pâr Folk frå Rønna å, a der seddan lid hæn på Fiskjed hadde tâd dom en Tur te Slotted.

Hotæln va lokta, di mæste, å di gjik seddan ræjti i Fred å Ro å så dom om. Soln sjinde så vælsajnad å lid Ættedrabbessa te Blomster sto der âueralt å nikkada så mijlt te dom, sa Konn ble rent opivad på å få saj enj Urtakåst me jem. Hon plokte Lyng, å hon plokte Rolliker å æjles va der kunje varra. Sin kom di frambi et å di lokte Hotæln å kunje nok hâ Lyst te å kjikka lid på Hawanj, dæmme gjikke di injanfor å så dom om. Fint i Gongana va der semænj inu, å lidemaj væl då me pena Fiskjesblomster a der va.

“Hær må du ente plokka”, sajer Manj, “for de e privât, detta hær, å enj kanj ju livæl alri vedda, om der skujlle varra nâd Opsyn æjlle nâd på Hotælled om Vinjterinj âu”.

Mæn Konn kunje slæt ente næra saj: “Vist ikkje e her nânj, naj”, sajer hon å begjynjer strajs å tâ for saj å di alra nætteste Vinjterastersen å Gjørginarna...

“Ja, jâ sajer daj bâra, a nu må du sæl tâ Answâred”, vârada Manj hinje ad, då di va kommena lid nærmere sælva Hotælled, “for detta hær e ju å rajna på Marktjiveri, må du hâusa på, å de kanj enj komma i Slaveried for — a du ved ’ed”.

“Ja, vist så — hiwsa, hawsa! Manjfolk e ømmer så stakkals bonge å dom”, påsto Konn.

“Nâ, de vil jâ’nte ævent saj, ded”, mente Manj, “mæn di e’nte så forhipada som Kvinjfolken på å få fatte på, va der ente e dorra, når di kanja slæppa got frå’d... å dær kanj du sæl se, Trina. Der står enj Manj ver Injgonginj”.

“Bâra hanj då ente alt hâr set vos”, stønde Trina, rent anterert, “for minj Urtakåst vil jâ nu hâ me maj... Kom, la vos løvva unjan!”

“Ikkje Snak om”, påsto Manj. “Kanj du ente se, a hanj står å stjærnar ævent lie ner på vos? Løvva vi nu unjan, så ved hanj ju me de samma, a vi hâ gjort nâd galed”.

“Ja, ja”, sajer Trina, “så må jâ sjyjla dom unje Kåvan... La vos så spo vos nâd frambi ’enj”... “Du, Kâl”, begjynjte hon ijæn, då di hadde gåd lid... “Du Kâl — kanj du se, a hanj hâr sworta Hanska på?”

“Jo, jâ ser ’ed nok, sa de må ju varra enj tæmmeli højtstånes Manj, ska vi få å se; å dom ska enj tâ saj i Ajt for”, mente Kâl.

“De e unjelit, så sworter hanj e i Ansajted”, ble Trina ver — å hydrada gjore hon âuer hele Ræwkan, så bonge va hon; mæn Urtakåstinj klæmde hon fâst unje Kåvan... “Du, Kâl, kanja vi ente stikka dænja Vænj bâgom ’enj? For jâ lier slæt ente ævent å gno maj op ad ’enj”.

“Â, Harregod, din stakkals Toza”, sajer Kâl å grinar så svinapolerder. “Kanj du då ente hâusa frå dænjgonginj, a vi va her for tjyve Aar sin, a de e Kristian dænj fjære, a her står udanfor?”

“Mæn, dit forplawenes Stommene då!” târ Trina på Vaj. “Voffor kunje du ente sajt maj ded strajs — a enj ska gå hær å nâue tora trækkja Væred, så bonge enj e”.

“Naj” sajer Kâl ijæn, “for du ska læra å la anra Folkes Sâger i Fred, ska du!”

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk