Direktøren har hovedpine

Ved at skrinlægge projektet med et nyt museum på Helligdommen ved Bornholms Kunstmuseum bliver i alt 183 millioner kroner til projektet returneret til fondene, fortæller museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen.

Ifølge Den Danske Ordbog betyder et "flop", som vi har fået fra engelsk, oprindeligt et "pludseligt fald", men bliver nu snarere brugt i betydningen "åbenlys fiasko".

Hvilket naturligvis er en noget mere negativ konnotation eller betydningsnuance end den oprindelige.

Museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen påtaler da også over for Tidendes udsendte mandag formiddag, at der på tidende.dk ligger en artikel, som hedder "Den lange vej til et flop", og som handler om, at projektet med at bygge et helt nyt museum ved Helligdommen er blevet skrinlagt.

Han synes, det er et forkert udtryk at benytte, også da journalisten bedyrer, at ja, overskrifter kan være ubarmhjertige, men at "flop" altså egentlig bare betyder – som nævnt herover – et "pludseligt fald".

– Jojo, men et flop, det ved man jo godt, er en eller anden, der stiller op til et Melodi Grand Prix og falder på scenen, siger han.

– Det her byggeri var et fælles projekt. Det var noget, vi gerne ville gøre for bornholmerne, og det er noget, vi ansvarligt har arbejdet på i mange, mange år. Det er ikke et flop. Det er en kæmpe katastrofe eller en stor ulykke for øen – og det har ikke bare noget med mig eller museet at gøre, det er noget meget mere alvorligt end en fancy overskrift.

Lad os lige slå fast, at det engelske udtryk "fancy" skam også har fundet vej til Den Danske Ordbog, som fortæller, at det betyder "meget smart og moderne".

Men visionerne har været store og håbet levende igennem mange år i forhold til at få bygget blandt andet et nyt kulturhistorisk museum ved siden af kunstmuseet ved Helligdommen.

Mandag måtte Bornholms Museumsfond og direktøren for de to bornholmske statsanerkendte museer Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum, Jacob Bjerring-Hansen, imidlertid kaste håndklædet i ringen sammen med Bornholms Museumsfond.

Der bliver ikke bygget nyt ved Helligdommen, hvor det var tanken at samle museerne og dertil opføre et museum for lys. Drømmen henligger nu i stedet i mørke.

Hovedpine

Men også det faktum skaber nu travlhed.

– På kort sigt gælder det om at genåbne kunstmuseet, siger museumsdirektøren, som Tidende mandag formiddag møder i de tomme lokaler.

– Planen for det begynder vi på i morgen (tirsdag, red.). Som du kan, se er museumsbutikken pillet fra hinanden, det samme gælder cafeen og hele køkkenet inde bagved, fordi det skulle være gennemgang. Al kunst er flyttet fra sale og magasiner, så den ikke kom i brandfare i løbet af byggeriet. Vi så jo ved Børsen-branden, hvor galt det kan gå. Men nu skal vi med en nødåbningsplan se, om vi kan få det her til at at ligne et museum igen og genåbne det til højsæsonen, siger direktøren.

Hvad angår det kulturhistoriske museum i Rønne, betegner han det som en anden hovedpine, han og personalet der står med.

– Det er jo det, der gennem 30 år har trængt til en fornyelse, og det er så også det, vi endnu ikke har fundet en løsning på. Bygningerne er på ingen måde egnede til at være museum i dag, vi kan ikke passe ordentligt på kulturarven derinde. Vi har ikke tilgængelighed for gangbesværede og handicappede, vi har ingen toiletter, ingen foyer, ingen café, som kan bidrage til at lokke folk til, og vi har ikke et fornuftigt særudstillingslokale.

– Alle installationer skal også sikres, så vi står med en kæmpe hovedpine i forhold til at at skulle overveje gamle planer og finde ud af, om vi skal gøre noget ved den gamle bygning eller prøve at starte forfra med en ny plan et andet sted. Den beslutning arbejder min hjerne allerede på, og jeg vil for alvor tage fat på den sammen med mine medarbejdere og bestyrelsen, når støvet har lagt sig hen over sommerferien.

Jacob Bjerring-Hansen har mandag forelagt for medarbejderne, hvordan sagen står, og han kan fortælle, at de er meget berørte over situationen.

– Nogle har vidst det en uges tid, men en masse har fået det at vide i dag, siger han.

– Der er mange, der har grædt, og der er også samarbejdspartnere, der har været i tårer.

Finde en løsning

Hvad med dig selv?

– Jamen, det er hårdt! Det er meget hårdt det her. Men jeg er også stålsat på, at vi skal finde en løsning. Historien og museet er for vigtig en ting til at vi falder i hullet, så at sige.

Du tænker ikke "gad vide, om ikke der er et andet museum ude i landet et sted, der kan bruge en som mig" – fordi du simpelthen ikke orker mere?

– Nej, det gør jeg ikke. Tværtimod er jeg nok mere stålsat end nogensinde på, at vi skal finde en løsning. Men det er en stor ...

Direktøren tænker i seks sekunder, inden han fortsætter:

– ... det har vidtrækkende konsekvenser. For projektet løste både kunstmuseets trods alt små problemer i forhold til tilgængelighed, en café, der ikke kan bruges efter åbningstid, ikke har toiletter tilknyttet, og hvor vi også mangler handicaptoiletter ved indgangen. Alle de problemer heroppe ville vi have løst samtidig med, at vi fik løst det store problem med det kulturhistoriske museum.

Er det overhovedet realistisk at fortsætte inde i Rønne?

– Det er svært at forestille sig, men selvfølgelig er det realistisk, og fordelen er, at tingene kan ordnes i etaper og ikke er alt eller intet på én gang. Men vi er nødt til at se på, om det har perspektiverne til, at vi kan skaffe pengene. Jeg kan jo ikke fiske de samme penge frem til andre projekter. Det er 183 millioner kroner, vi nu sender tilbage til fondene, siger han.

Er der noget, hvor du tænker "pokkers, vi burde også have gjort det anderledes"?

– Nej ... nej, det er der ikke.

Der er nogle, som har været modstandere af projektet og undervejs har forsøgt at stikke en kæp i hjulet på det, har det haft en indvirkning med de forsinkelser, det har afstedkommet?

– Jeg vil ikke spekulere i, hvor mange millioner kroner, det har kostet, men det er klart, at tid er en faktor i det her.

Kæmpe faktor

Ja, havde I kunnet gå i gang med at bygge for fem år siden, havde det hele vel set anderledes ud?

– Det kan man ikke komme udenom. Selvfølgelig er tiden en kæmpe faktor, men jeg vil ikke spekulere i, hvor stor andel af overskridelsen af det forventede budget, der ligger i det. Undervejs har vi fået fire beregninger, og hver gang, der var en overskridelse eller noget var blevet lidt dyrere, så tilpassede vi byggeriet. Tog noget ud af det, fjernede inventar, gjorde det enklere, vi reducerede jo for eksempel fra tre og til to etager på et tidspunkt. På den måde ramte vi hver gang prisen enten ved reduktioner eller ved at finde nogle flere penge.

Det er vel snarere den formodede pris, du her taler om, for nu har I så endelig fået et decideret bud på det?

– Ja, det er rigtigt, der er ingen, der kender prisen, før man får den. Det er ligesom, hvis man vil sælge et hus – mægleren kan sætte en pris, men der er ingen, der ved, hvad den er, før der er nogen, der køber huset. Men senest fik vi jo beregnet prisen i februar i år, og den lød på 151 millioner. Da manglede vi lidt penge, som jeg skaffede hos fondene.

Den 17. maj skrev Tidende dog, at "museumsdirektøren krydser fingre for, at byggeriet i sidste ende ikke bliver for dyrt til at bygge".

Det konstaterede Jacob Bjerring-Hansen således på generalforsamlingen for Bornholms Museum, og i dag siger han:

– Det var dagen før, vi fik prisen, men da havde vi fået indikationer på, hvor dyrt det ville blive.

Da han dagen efter fik konvolutten med prisen, var han med det samme ret sikker på, at det blev for dyrt, og at det ikke ville være muligt at rejse mere end 100 millioner kroner yderligere.

– Selv hvis vi i bedste fald sparede yderligere 40 millioner kroner på byggeriet, ville vi stadig mangle 90, siger han.

– Og fik vi så yderligere 30 millioner kroner fra fondene, ville vi stadig mangle 60. Den manko var simpelthen for stor, og det ville være ødelæggende at lave et halvt projekt heroppe, og det muliggør tilladelserne i øvrigt heller ikke. Så det er helt forfra, hvis vi skal gøre noget andet.