Der er mange muligheder for at søge om julehjælp her på øen. En af dem er Røde Kors Bornholm.
Foreningen uddeler julehjælp til familier, der har brug for økonomisk støtte, og alle familier med hjemmeboende børn under 18 år kan nu søge.
Formand Andreas Ipsen fortæller, at mange familier ikke har økonomisk mulighed for at give deres børn en jul med julemad og -gaver, og det gør ondt på både forældrene og børnene.
– Derfor er det en stor glæde, at Røde Kors Bornholm igen i år kan give julehjælp til de økonomiske mest trængte familier, siger Andres Ipsen i en pressemeddelelse.
Julehjælpen består af gavekort til Coop, Kids Coolshop og Røde Kors-butikken.
Man ansøger via Røde Kors' hjemmeside, og der er frist 4. december.