– Det glæder mig at se landdistrikternes skabertrang og initiativrigdom. Vi har fået stor søgning til Landdistriktspuljen, og det viser, at vi har stærke lokalsamfund i hele landet. Lokalsamfund, der ser muligheder for at skabe udvikling og positiv forandring. Det er meget positivt og skaber grundlag for at understøtte den udvikling og fremdrift, vi har behov for i landdistrikterne, udtaler minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, i en pressemeddelelse.
– Igennem de seneste år har vi i Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen set en stigning i både antal og kvalitet i ansøgningerne til særligt forskningsprojekterne. Det er ikke overraskende, da mange af de store og vigtige samfundsdagsordner netop nu involverer landdistrikterne – blandt andet den grønne trepart, som får betydning for både natur og biodiversitet, arbejdspladser og bosætning i vores landdistrikter. Men også dagsordner som sundhed, trivsel, unge og uddannelse er under hastig forandring også uden for de store byer. Derfor har vi i udvalget, i forbindelse med denne runde, valgt at prioritere flere midler til forskningsprojekter, fordi det er vigtigt med aktuel forskning på disse områder, siger forperson for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis.
Tidende har forsøgt at få en kommentar fra Bornholms Idræts- og Kulturcenters bestyrelsesforman, Carsten Grønning. Bestyrelsesformanden har grundet travlhed været forhindret i at kommentere, men ønsker at vende tilbage med en udtalelse i morgen.