Mandag klokken 16.08 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at der var blevet kastet en ukendt, ildelugtende væske på en personbil i Snogebæk.
Både politiet og brandvæsnet tog ud til stedet. Politiet talte med de involverede parter, som var ikke var helt enige om hændelsesforløbet: Det var heller ikke klart, hvilken form for væske, der var tale om. Brandvæsnet kunne dog oplyse, at der ikke var mistanke om nogen form for syre eller skadelig væske, fortæller politiet.