KØB ABONNEMENT
KRIMI / Fredag 21. november 2025 • 05:30

Politiet hylder fire helte: 'Det er solskinshistorier' - læs dem her

Politiet hylder fire helte: 'Det er solskinshistorier' - læs dem her
Heltene blev hædret hos politiet med en dusør. Foto: Søren Strandman-Møller

Bornholms Politigård stod i anerkendelsens tegn, da fire personer blev hyldet for en ganske særlig indsats.

Kransekage, kaffe samt en politidirektør med diplomer og gaver i hånden.

Torsdag eftermiddag skal fire af hverdagens helte honoreres for netop det, de er. Helte. Louis Barslund Juel Jensen har reddet en mand og hans hund fra druknedøden i Svaneke Havn. Claus Müller-Byder, Lene Egsgaard og hendes mand, Martin Odgaard, har genoplivet en mand, der havde fået hjertestop i sin bil.

Derfor er de alle blevet inviteret ind på politigården for at få overrakt det, der hedder en dusør, og som er en anerkendelse af, at de har gjort noget ekstraordinært.

Politidirektør Martin Preisz Gravesen er glad. Det er ikke hver dag, han får lov til at overrække gaver og diplomer.

– Det er solskinshistorier, vi gerne vil anerkende. Det er fint at hjælpe politiet, men det er endnu bedre at hjælpe andre, siger politidirektøren.

Han genfortæller samtidig historierne for alle tilstedeværende, for Claus og Martin ved ikke, hvorfor Nik er her, og det omvendte gør sig gældende.

Claus er rejst til Bornholm fra Hedensted for at modtage sin anerkendelse. Hans kone, Lene, kunne desværre ikke komme på grund af arbejdet, men hun er med på en videoforbindelse. Claus og Louis – de bor her og har henholdsvis taget fri fra arbejde og skole.

Godt, rart og vildt

Louis er forlegen. Han er 14 år gammel og ikke vant til al den ståhej.

– Det er lidt mærkeligt. Jeg havde ikke forestillet mig, det ville komme så langt; nok kun til Facebook, siger han.

Men historien om hans indsats på havnen i Svaneke røg først i Tidende, og nu er TV 2 Bornholm også troppet op med en mikrofon for at viderebringe den til endnu flere mennesker.

– Det føles godt, rart og lidt vildt, siger Louis. Her taler han ikke rullende kameraer, for Louis er ikke nogen linselus.

Man kan godt blive en smule betuttet og genert, når selveste politidirektøren overrækker gaver og ros. Det blev Louis Barslund Juel Jensen i hvert fald. Foto: Søren Strandman-Møller
Man kan godt blive en smule betuttet og genert, når selveste politidirektøren overrækker gaver og ros. Det blev Louis Barslund Juel Jensen i hvert fald. Foto: Søren Strandman-Møller

Her taler han om at få et diplom for sin indsats med at redde 71-årige Nik Buchgaard op af havnebassinet. Oplevelsen har sat sig et sted, hvor den aldrig vil slippe ud igen. Allerlængst om i baghovedet.

– Det bliver aldrig glemt. Jeg vil i hvert fald huske det, til jeg bliver gammel, lyder det med et forlegent smil. Louis har fået tre nye venner. Han skal besøge Nik og hans kone Berit.

– Og så tror jeg, at jeg skal ud at gå en tur med Teddy, siger teenageren.

Rørte mig dybt

Martin er glad for, at han stoppede, da der holdt en Tesla parkeret i grøften med en kvinde stående panikslagen kvinde ved siden af. Det er nemlig hans og hustruens hurtige reaktion samt ikke mindst kendskab til førstehjælp, som var med til at få Michaels hjerte til at slå igen.

– Der var en voldsom oplevelse, som rørte mig dybt, siger Martin.

Dusøren gør ham glad, for den er et bevis på historiens lykkelige udgang.

– På den måde ved man, at man har gjort en forskel, siger han.

Samtidig bringer dagens fejring af ham tilbage til en hvid Tesla, en fortvivlet kvinde i panik og en mand, der på det tidspunkt var afgået ved døden. Tankerne er fortsat overvældende, men omvendt ved Martin også godt, hvordan vil reagere i lignende tilfælde.

– Det kommer op i én, at man skal gøre noget i situationen. Havde Lene ikke været der, var jeg selv gået i gang, siger Martin. Hans hustru er sygeplejerske, men uden hendes tilstedeværelse er Martin ikke i tvivl om, at han selv var gået i gang. Oplevelsen sidder i ham endnu i en grad, så blikket er ladet med alvor, når han fortæller om det.

– Jeg kan huske, da jeg fortalte det til min arbejdsgiver, at jeg blev kraftigt berørt af det, siger Martin. I nat skal Martin være hos et bornholmsk vennepar, inden turen fredag går tilbage til Hedensted. Men selvom dagen i dag er god, er en anden oplevelse bedre. En digital oplevelse.

– Det var stort at se et billede af Michael fra hospitalet, så vidste, at han overlevede, siger Martin.

Martin Odgaard skal ud over håndtryk også have to diplomer med tilhørende gaver med hjem. For hans hustru har ydet en lige så stor indsats, men kunne desværre ikke komme hele vejen fra Hedensted i dag på grund af arbejde. Foto: Søren Strandman-Møller
Martin Odgaard skal ud over håndtryk også have to diplomer med tilhørende gaver med hjem. For hans hustru har ydet en lige så stor indsats, men kunne desværre ikke komme hele vejen fra Hedensted i dag på grund af arbejde. Foto: Søren Strandman-Møller

Tredje gang

Den sidste af Michaels redningsfolk tager tingene i stiv arm.

– Det er fedt med anerkendelse, men jeg har bare gjort det, jeg skulle gøre. Ordene er afleveret med eftertryk, for Claus Müller-Byder synes ikke, der er grund til stor ståhej. Faktisk er der kun én ting, der for alvor betyder noget for ham.

– Det fedeste er at vide, at han overlevede, siger den menneskelige hjertestarter, der sammen med Martin og Lene kæmpede liv i Michael.

Det er tredje gang, at Claus Müller-Byder står i samme situation – at ankomme til et sted, hvor en mand er død. To af gangene er det lykkedes Claus at genoplive personen, og den tredje gang er ikke rar at tale om. Men det er Michaels historie til gengæld. Særligt med én person.

– Jeg er blevet spurgt mange gange om det og fået skulderklap, men det er mest min kone, jeg taler med om det. Hende deler jeg mine tanker med, siger han.

Claus Müller-Byder siger pænt tak for gaver i diplom. Foto: Søren Strandman-Møller
Claus Müller-Byder siger pænt tak for gaver i diplom. Foto: Søren Strandman-Møller

Reddede pensionist fra druknedøden

Tirsdag den 4. november kæmper 14-årige Louis Barslund Juel Jensen med at få fat på et blink, der har sat sig fast i et reb. 71-årige Nick Buchgaard faldet i Svaneke Havn med sin hund og ligger nu vandet. Havnen er blottet for mennesker på nær Louis. Teenageren ser pensionisten kæmpe for at komme op og ikke mindst redde hunden Teddy. ”Hvad sker der???” Den tanke flyver gennem hovedet på Louis og når ned til benene, der sætter i sprint tværs over havnen og hen til Nick.

Sidstnævnte har erkendt, at situationen faktisk er alvorlig. Hunden Teddy er nu gledet ind under kajkanten og har gemt sig under en bjælke, mens Nik holder fast i et reb, der er tøjret til et skib.

Men Louis er hurtig. Han får fat i fat i Teddys snor og trækker forsigtigt den gennemblødte kleinspitz op på land. Derefter gælder det Nik. Louis beder den 71-årige nødstedte mand om at svømme hen til næste reb, for der kan den 14-årige nå ham. Han lækker sig ned på kajen, strækker hænderne frem og får med fremtvungen superstyrke hevet Nik hen til kanten. Her er det muligt at få ham hevet op, selvom der ikke er nogen stige eller afsatser at få hjælp af.

– Du holder ved og ved og ved. Du vil ikke give dig. Jeg skal op af det kar, det kan man se på dig. Det er som om, du har prøvet det før. Du er den ideelle redningsmand. Det er imponerende, og du siger bagefter, at du fik bjørnekræfter af situationens alvor og godt kan se, at det virkelig kunne have udartet sig. Hvis du ikke har været der, havde det været livsfarligt for mig, siger Nik, da han fire dage senere møder Louis.

Det er et tilfælde, at de netop mødes igen. Nik har godt nok nævnt sin adresse for Louis, men drama og adrenalin har skubbet den oplysning ud af hovedet på ham igen.

Nik har brækket anklen og været en tur på sygehuset med sin hustru Berit som chauffør. Da de kommer hjem, står der en gruppe unge mennesker tæt på huset, og Berit fortæller dem historien i håb om, at de kender Louis. Men så træder en ung mand ud af klyngen og giver sig til kende. Berit skynder sig at finde 500 kroner frem, og rækker dem til Louis. Næste dag køber hun en stor kage og sender over til ham, men der mangler ligesom noget. 500 kroner og en kage er på ingen måde nok til at honorere Louis’ indsats. Så hun kontakter politiet, fortæller dem hele historien, og her er politimanden Martin hurtig til at træffe en beslutning. Louis skal have en dusør for sin indsats.

Læs hele historien her.

Genoplivede Michael efter hjertestop

Folkemødet nærmer sig. Det er lørdag den 7. juni, og parret Tivalva Bauer og Michael Rosendal Jensen er taget fra Sjælland til Bornholm for at opleve deltage i demokratifestivalen.

Parret har lejet et sommerhus på Balka og skal have selskab af flere familiemedlemmer. De sidder i bilen, en Tesla, og har bedt GPS’en om at hjælpe dem det sidste stykke vej på ferie. Michael sidder bag rattet, og pludselig sætter han farten voldsomt op. Tivalva undrer sig. Hvad er nu det? Hvorfor skal de køre så stærkt? Så opdager hun, at hendes kæreste er død. Hans højre fod hviler tungt på speederen, Tivalva får den kæmpet fri og bragt bilen til standsning.

Her står

Få sekunder senere kommer Lene Egsgaard og Martin Odgaard kørende. De er rejst fra Hedensted for at opleve Folkemødet og netop kommet ind med færgen; samme færge, som Tivalva og Michael var med.

Parret opdager hurtigt, at noget er grueligt galt. Der står en Tesla i rabatten og en kvinde i fuld panik på vejen. Martin bremse hurtigt, og de skynder sig begge ud af bilen for at se, hvad der sker. Her ser de en livløs Michael bag sideruden på en bil, hvis dør er vanskelig at få op. Det lykkedes i nogle sekunder, men så begynder kampen med at få Michael ud af bilen, for han ligger bare livløs hen over rattet.

Til sidst lykkedes det, og den sygeplejerskeuddannede Lene begynder hjertemassage. Hun kæmper, og det er hårdt. For Michael er en mand på 100 kg, og så skal der lægges kræfter i. Men da Lene begynder at blive træt, kommer Claus kørende i sin lastbil. Han kan se, at noget er helt galt, får hold på køretøjet, springer ud ad døren, ser Lene kæmpe med Michael og tilbyder at tage over. Claus har været i samme situation før, og har som vognmand tager kurser i førstehjælp og hjertemassage. Pludselig hoster Michael en gang, inden han sygner hen igen, men Claus bliver ved. Og uden de tre personers indsats var det aldrig lykkedes at genoplive Michael. Derfor får de en dusør.

Læs hele historien her.



Følg debatten på facebook!






FÅ ABONNEMENT