På landsplan har juledag i år været den store indbrudsdag. 25. december modtog politiet 101 anmeldelser om indbrud. 2. juledag blev der anmeldt 71 indbrud på landsplan, hvilket er en stigning i forhold til de tre foregående år, hvor der blev anmeldt henholdsvis 58, 61 og 46 indbrud.
Størstedelen af juleindbruddene foregår i villaer. Ud af de 928 indbrud, der er anmeldt i år, har 734 været i villaer. Nummer to på listen er lejligheder, hvor 169 af årets indbrud er begået.
Resten udgøres af indbrud i kategorierne værelser, landejendomme og privat bebyggelse.
Opgørelsen fra Rigspolitiet beskriver alene, hvor anmeldelserne om indbrud er tikket ind. Man kan altså ikke bruge tallene til at fortælle nøjagtigt, hvornår indbruddene er foregået.