– Der er ikke nogen lov i Danmark om, at man skal lave lektier, hørte jeg i et børneprogram, som jeg lyttede til om morgenen, inden jeg tog i skole. Der er ikke krav om, at man skal lave lektier, og det fortalte jeg til min skolelærer, og han sagde, "jo, Lennon, du skal da lave dine lektier!". "Det er der ingen krav om", svarede jeg. "Jeg laver ikke mine lektier, men jeg kan godt komme i skole". Så blev det sådan efter en længere diskussion, at han sagde: "Okay, Lennon, bare du kommer i skole, så behøver du ikke få lektier for". Men han var så ond jo, at han gerne sagde til hele klassen: "Så har I det og det for til morgen – undtagen Lennon!".
Svære spørgsmål
Midt i 9. klasse erkendte Lennon endegyldigt, at han ikke duede til skolen og forlod den.
– Så begyndte jeg som 16-årig på en treårig efg-uddannelse i Slagelse, hvor jeg blev skovarbejder. Undervejs var jeg i praktik i Almindingen, siger han.
– Jeg har altid været god til det frie liv.