Von der Leyen trækker tempo ud af Ukraines optagelsesforhandlinger

Stigende bekymring i flere EU-lande ligger formentlig til grund for von der Leyens melding, mener Lykke Friis.

På en pressekonference onsdag fastslog Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen fortsat arbejder på en ramme for forhandlingerne med Ukraine. Den skulle være kommet til marts, men det kommer ikke til at ske:

- Mit bedste gæt er, at den ikke vil være klar før valget til EU-Parlamentet, men først bagefter, sagde Ursula von der Leyen på pressemødet onsdag.

Dermed kommer EU til at skuffe Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der flere gange har understreget, at ukrainerne har brug for positive meldinger om EU-medlemskab, mens krigen fortsat er i gang.

Meldingen er desuden overraskende, fordi EU-landenes ledere lige flokkes om at udtrykke opbakning til Ukraine forud for at det 24. februar er to år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Det siger direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis.

-Der er kapløb om at komme med flest meldinger, der kan styrke moralen i Kyiv. Det er her går i den modsatte retning, siger Lykke Friis.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har talt for, at to-årsdagen skal markeres med flere våben til Ukraine, mens EU-landene onsdag blev enige om den 13. sanktionspakke mod Rusland.

I det lys ville det være oplagt også at give Ukraine en opløftende melding om optagelsesforhandlingerne med EU, mener Lykke Friis.

Ikke mindst i lyset af, at EU-landenes stats- og regeringschefer på EU-topmødet i december valgte at sætte hårdt mod hårdt for at få Ungarns premierminister, Viktor Orbán, til at droppe sit veto mod Ukraine.

Det lykkedes, og dermed var forventningen, at EU-Kommissionen til marts vil tage næste skridt, så tiltrædelsesforhandlingerne kunne åbnes.

- Min læsning af det er, at Ursula von der Leyen gerne vil havde trukket Ukraines optagelse ud af valgkampen til EU-Parlamentet, fordi man kan se, at det kan være et af de temaer, som kunne trække stemme over til højrefløjen, siger Lykke Friis.

Hun peger på, at der i sydeuropæiske lande som Frankrig, men også i Tyskland og Polen er skepsis over for at lukke Ukraine ind i EU.

Landet vil blandt andet lægge beslag på en meget stor del af EU-midlerne og udfordre europæisk landbrug.

Det har allerede ført til omfattende protester blandt polske landmænd, der har blokeret motorveje ved grænsen til Ukraine.

En optagelse af Ukraine vil desuden udfordre magtbalancen og beslutningsprocesserne i EU, fordi landet vil blive blandt EU's største.

- Det er næppe en solomelding fra Ursula von der Leyen side. Det er udtryk for, at hun tager pejling af, hvor medlemsstaterne er på det her punkt, siger Ursula von der Leyen.

For Ukraine er det dog dårligt nyt. Efter valget til EU-Parlamentet er det Ungarn, der overtager formandskabet for EU for et halvt år.

Viktor Orbán har flere gange truet med at nedlægge veto mod en optagelse af Ukraine. Derfor kan Ukraines vej til EU støde på nye forhindringer, hvis beslutningen udskydes, vurderer Lykke Friis.

/ritzau/