Verdens lande er splittet i to fronter ved plastforhandlinger

Det er skuffende, at plastforhandlingernes to lejre ikke har kunnet nå til enighed, siger Plastindustrien.

Det siger Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i den danske brancheforening Plastindustrien og var til stede under forhandlingerne i Schweiz fredag.

- Der er to meget stærke fronter. Den ene vil for eksempel gerne have et loft på produktionen af plast, mens den anden gruppe kun ønsker at have fokus på blandt andet genanvendelse og sortering.

- Det er som om, at de to grupper har forsøgt at nærme sig hinanden, men det er overhovedet ikke lykkedes at lande et kompromis, siger hun.

Hun fortæller, at den såkaldte High Ambition Coalition to End Plastic Pollution, som EU er en del af, står på den ene side, mens gruppen af producerende lande, der blandt andet omfatter USA og de arabiske lande, står på den anden.

I førstnævnte gruppe vil man blandt andet gerne have krav til kemien, der bruges i plastik, mens man i de producerende lande mener, at det bør være et nationalt anliggende.

Forhandlingerne løb frem til natten til fredag, hvor de brød sammen, efter at en mindre gruppe af lande blokerede for det videre arbejde.

På det tidspunkt havde man udarbejdet en ny tekst, der ifølge Christina Busk er et skridt i den rigtige retning. Der er altså for nuværende to aftaletekster på bordet, og man forventer, at forhandlingerne genoptages i 2026.

Også i 2024 forsøgte man at blive enige om en aftale.

Da foregik og forliste forhandlingerne i Sydkorea, da man ifølge Plastindustrien var "dybt uenige" om traktatens omfang, ambitionsniveau og spørgsmål om blandt andet produktion og forbud.

Og der tegner sig endnu en gang et lignende billede, siger Christina Busk.

- Der er uendeligt meget på spil for nogle af landene, og der er rigtig mange følelser involveret.

- På et tidspunkt i den her mangeårige proces er det blevet besluttet, at traktaten skal omfatte alt, men man har ikke defineret, hvad "alt" er. Derfor bliver det meget usikkert, hvad aftalen kommer til at betyde i praksis, lyder det.

Miljøchefen fortæller, at et centralt konfliktpunkt har været, hvem der skal stå for finansiering, hvis man for eksempel aftaler, at alle lande skal have affaldshåndtering.

/ritzau/