Venezuela går i kriseberedskab, efter to kraftige jordskælv har rystet landet. Tog- og metrodrift indstilles.
Venezuela lukker landets største internationale lufthavn nær hovedstaden Caracas, efter at lufthavnen har fået alvorlige skader på grund af kraftige jordskælv.Det siger Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, på statsligt tv.
Der er tale om Simón Bolívar International Airport, der ligger i Maiquetía.
Metro- og togdriften er også blevet indstillet, og landet går i kriseberedskab, lyder det.
- Vi beder befolkningen om at bevare roen og stå sammen, siger Delcy Rodríguez.
To kraftige jordskælv ramte det nordlige Venezuela kort efter hinanden natten til torsdag dansk tid.
Det første jordskælv havde en beregnet størrelse på 7,2. Under et minut senere ramte endnu et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,5.
USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderer, at mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet.
/ritzau/Reuters