USA: Rusland driver 21 steder med tilbageholdte krigsfanger

26. AUG 2022 • 00:12UDLAND

Forskere fra universitetet Yale har fundet 21 steder, hvor Rusland tilbageholder krigsfanger og civile.

Rusland og dets styrker i Ukraine har 21 steder, som bruges til at tilbageholde, afhøre og føre sager mod krigsfanger og civile.

Det viser en rapport, som forskere fra det amerikanske universitet Yale har udarbejdet.

Rapporten er støttet af det amerikanske udenrigsministerium som en del af indsatsen for at stille Rusland til ansvar for dets handlinger under krigen i Ukraine.

Rapporten baserer sig på kommercielle satellitbilleder og såkaldt open source-information. Open source er en betegnelse for software, der er designet til at være tilgængeligt for offentligheden.

Ved hjælp af det har forskere med "høj troværdighed" identificeret 21 forskellige lokationer. Herunder tidligere skoler, markeder og almindelige fængsler.

På en af lokationerne har man også fundet noget, der ligner et gravsted.

Nathaniel Raymond, der er chef for den afdeling, der tår bag rapporten, siger, at fundene viser, at Rusland har etableret et "filtreringssystem", hvor det sorterer folk i de områder, der er under russisk kontrol.

Han omtaler det som en "nødsituation for menneskerettigheder".

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU