Ungarn truer med at blokere EU's sanktioner mod russere
Hvis ikke alle EU-lande bliver enige om at forlænge sanktionerne mod russiske oligarker, udløber de lørdag.
Ungarn truer med at blokere for EU's fornyelse af sanktioner mod omkring 2000 russiske oligarker, hvis Mikhail Fridman ikke bliver fjernet fra liste over personer, der sanktioneres imod.Det oplyser Financial Times.
Lørdag nat udløber sanktionerne mod russiske politikere og erhvervsfolk, hvis ikke alle 27 EU-lande kan blive enige om at forlænge sanktionerne med yderligere seks måneder.
Personerne på listen menes at have støttet den russiske krig mod Ukraine.
Personerne på listen har indrejseforbud i EU og deres aktiver er indefrosset.
Ifølge Financial Times havde Ungarn først ønsket, at otte navne bliver fjernet fra listen. Derunder Alisjer Usmanov og Petr Aven.
Nu lyder meldingen, at man er villig til at beholde navnene på listen, så længe Fridman bliver fjernet.
Mikhail Fridman er medstifter af Alfa Bank, som er den største bank i Rusland, der ikke er statsejet.
/ritzau/