Ukraine vil gøre alt for at beholde samarbejde med USA
4. MAR 2025 • 12:14 • UDLAND
Ukraine gentager, at man er klar til at underskrive mineralaftale med USA.
Ukraine vil gøre "alt for at beholde samarbejdet med USA".Det siger Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, ifølge Reuters.
Premierministeren understreger samtidig, at USA's militærstøtte til landet er "kritisk og hjælper med at redde tusindvis af liv".
Udmeldingen fra premierministeren kommer efter flere amerikanske medier tirsdag beskriver, at USA's præsident, Donald Trump, sætter den militære støtte til Ukraine på pause.
Denys Sjmyhal gentog ligeledes, at Ukraine er klar til at underskrive en mineralaftale med USA - noget Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj senest sagde søndag.
/ritzau/Reuters
SENESTE UDLAND
MESTE LÆST UDLAND (48 T)
SENESTE RITZAU
26. MAR 2026 • 06:00 • INDLAND/KRIMINAL
Konservativt parti står til at blive størst efter det færøske valg