Tyskland og Frankrig får skylden for udskydelse af 2040-klimamål

Et ildevarslende skifte i tilgangen til klimakampen hos EU's to største lande. Sådan udlægger tænketanke det.

Både den danske klimatænketank Concito og den europæiske tænketank Strategic Perspectives peger på et stort skifte i tilgangen til klimakampen hos EU's to største lande.

Udviklingen er bekymrende for EU's rolle som global klimaforkæmper, mener Jens Mattias Clausen, der er programchef for EU i tænketanken Concito.

- Historisk har Frankrig og Tyskland været to af de største forsvarere af klimaet.

- Nu ser det ud til, at de aktivt forsøger at underminere ikke bare det danske EU-formandskab, men potentielt EU som en global spiller inden for klima, siger han.

En lignende melding kommer fra Linda Kalcher, der er administrerende direktør i den europæiske tænketank Strategiske perspektiver.

Hun peger klimafingeren mod Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Tysklands medlem af EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

- Tyskland tippede balancen i dag. Hvis de havde sagt, at vi kan træffe beslutningen i næste uge, så ville det danske EU-formandskab have haft et stærkere mandat til at forsøge at gøre det, siger Linda Kalcher.

Tænketankene mener dermed ikke, at det danske EU-formandskab kan anklages for at have tabt det vigtige 2040-klimamål på gulvet.

Tværtimod har danskerne forsøgt deres bedste på at opnå et kompromis, som tager hensyn til EU-landenes bekymringer, lyder vurderingen.

Men det gør kun den tyske og franske ageren endnu mere bekymrende set med klimabriller, mener Jens Mattias Clausen.

Han er bekymret for, at Merz og Macron i virkeligheden håber, at EU's enfant terrible - Ungarns premierminister, Viktor Orbán, vil blokere for 2040 klimamålet på det kommende EU-topmøde.

Her har Orbán nemlig veto-ret, hvis beslutningen skal træffes på et EU-topmødet. Var den som Danmark ønskede blevet truffet på næste uges ministermøde ville et kvalificeret flertal være nok.

- Man kan sagtens forestille sig, at det er strategien. At man vil give Orbán og andre muligheden for at gøre det beskidte arbejde med at blokere 2040-målet.

- Det er selvfølgelig spekulation, men det er ikke utænkeligt, siger Jens Mattias Clausen.

Hans udtalelse faldt forud for, at beslutningen blev truffet fredag eftermiddag.

Efter mødet i Bruxelles fredag eftermiddag er der ifølge en EU-diplomat fortsat ikke enighed om, hvordan spørgsmålet præcist skal håndteres på EU-topmødet.

Hvis EU-landenes ledere skal træffe beslutningen på topmødet, så kræver det enstemmighed.

Men hvis statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes europæiske kolleger alene vælger at give vejledning om, hvordan de ønsker 2040-målet afgjort, kræver det ikke enstemmighed.

Men det kan forsinke beslutningen yderligere.

- Vi har akut brug for, at EU-Kommissionen og det danske EU-formandskab bekræfter, at EU-topmødet kun vil drøfte det og ikke træffe beslutning om et tal for 2040, da det er vanskeligt at opnå enstemmighed om 90 procent, siger Linda Kalcher.

Hun henviser dermed til, at EU-Kommissionen har anbefalet et 2040 mål, der lyder på 90 procents reduktions af drivhusgasserne i 2040 i forhold til niveauet i 1990.

Et mål som blandt andre Ungarn mener er alt for højt.

Meldingen fra Tyskland og Frankrig kommer, mens både Merz og Macron kæmper med en svækket hjemlig økonomi.

Det har ført til kritik fra dele af erhvervslivet og vælgerne i Tyskland og Frankrig af det, de opfatter, som en alt for ambitiøs klimapolitik, der koster job og får leveomkostningerne til at stige.

/ritzau/