Tyskland forlænger grænsekontrol kort før parlamentsvalg
Tyskland har tidligere begrundet grænsekontrol med en risiko for islamistisk terror og alvorlig kriminalitet.
Tyskland forlænger kontrollen ved landets grænser med yderligere seks måneder, siger kansler Olaf Scholz onsdag.Han har orienteret EU-Kommissionen, siger han.
Tyskland indførte i midten af september sidste år grænsekontrol til alle nabolande, heriblandt Danmark.
Dengang lød det, at grænsekontrollen skulle beskytte mod "akutte farer igennem islamistisk terror og alvorlig kriminalitet på tværs af grænser".
Tiltaget kom, få uger efter at en mand angreb mennesker med en kniv til en byfest i byen Solingen. Tre blev dræbt. Den militante bevægelse Islamisk Stat sagde, at den stod bag angrebet.
I tiden efter var der stor debat om migration i Tyskland.
Grænsekontrollen skulle ophøre i midten af marts, men nu lægges der altså seks måneder til.
Om under to uger skal tyskerne stemme i et parlamentsvalg, hvor migration er et af de helt store temaer.
Olaf Scholz forsøger at blive kansler igen, men det ser svært ud i meningsmålingerne. Hans parti, socialdemokratiske SPD, står til at få omkring 16 procent af stemmerne.
Ender det sådan, vil det være et historisk elendigt resultat for SPD, som ventes at miste kanslerposten til de konservative i CDU/CSU.
De to søsterpartier, som har en fælles gruppe i parlamentet, har lovet vælgerne at holde langt flere migranter ude af Tyskland.
Scholz har kritiseret de konservatives planer, som ifølge ham slet ikke er mulige at gennemføre, fordi de vil være i strid med EU-lovgivning.
Men Scholz forsøger samtidig selv at overbevise vælgerne om, at han sætter ind over for irregulær migration.
Onsdag fremhæver kansleren, at grænsekontrollen har betydet, at 47.000 mennesker er blevet afvist ved grænserne.
Olaf Scholz tilføjer, at antallet af asylansøgere er faldet sidste år.
Valget til Forbundsdagen i Tyskland er 23. februar.
Konservative CDU/CSU står i meningsmålinger til at få omkring 30 procent af stemmerne. Partiet Alternative für Deutschland (AfD) på den yderste højrefløj, som også markerer sig gennem migrationspolitik, ser ud til at blive næststørst.
/ritzau/AFP
