Trods mål om geopolitisk magt var EU ikke med i våbenhvile i Mellemøsten

EU har ikke været direkte involveret i forhandlingerne af våbenhvilen i Mellemøsten. Nu vil EU sende nødhjælp.

Men når det kommer til Mellemøsten, så er EU's indflydelse begrænset.

EU har således ikke været med ved bordet i forhandlingerne af våbenhvilen i Mellemøsten, som nu vækker håb om fred i Gaza.

Det oplyser en talsmand for EU-Kommissionen, dagen efter aftalen blev offentliggjort.

- EU var ikke direkte involveret i forhandlingerne. EU roser USA, Egypten og Qatar for deres indsats, siger talsmanden.

Heller ingen EU-lande har individuelt været involveret i forhandlingerne, efter et forløb hvor EU har været dybt splittet mellem lande som Tyskland, der er blandt Israels stærkeste støtter, og lande som Spanien og Irland, der har kæmpet for at hjælpe civile palæstinensere.

Ifølge chefanalytiker i Tænketanken Europa Christine Nissen har konflikterne i Mellemøsten altid udfordret EU.

- Når det gælder sikkerheds- og forsvarspolitik, så er EU konstrueret sådan, at alle medlemslandene skal være enige.

- Så når det drejer sig om højpolitiske situationer som Mellemøsten, så bliver figurer som Josep Borell og Kaja Kallas ofte irrelevante, siger Christine Nissen.

Hun peger dermed på stillingen som EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Eller mere mundret EU's udenrigschef, der ellers har til opgave at sikre "konsekvens og sammenhæng" i EU's optræden udadtil.

Posten var frem til december besat af Josep Borrell, hvorefter Estlands tidligere premierminister Kaja Kallas overtog, da von der Leyens anden EU-Kommission trådte til 1. december.

- Det er sindssygt udfordrende at skulle lægge linjen og repræsentere EU udadtil, når der er ekstremt divergerende holdninger blandt medlemslandene.

- Det er kun blevet yderligere udstillet i den nuværende konflikt, siger Christine Nissen.

Tankerne om en større geopolitisk rolle til EU fik ellers luft under vingerne efter Ruslands invasion af Ukraine. Her lykkedes det - i hvert fald i begyndelsen af krigen - at skabe bred enighed i EU om militær støtte til Ukraine.

Med afsæt i den enighed opfordrede EU's daværende udenrigschef, Josep Borell, under et besøg i Beijing i 2023 åbent Kina til at tage EU alvorligt som en geopolitisk magt.

- Krigen i Ukraine har gjort os til en geopolitisk magt, ikke kun en økonomisk magt, sagde Borrell ifølge avisen Financial Times til journalister i Beijing.

Billedet krakelerede dog hurtigt.

Ud over splittelsen om Mellemøsten opstod der en langvarig uenighed blandt EU-landene om, hvorvidt man vil lægge told på kinesiske el-biler, der presser europæiske bilproducenter.

Bilproducerende lande som Frankrig var for, mens Tyskland længe kæmpede imod af frygt for et kinesisk modsvar, der kunne ramme tysk bileksport til Kina.

Spørgsmål: Når man hører EU omtalt som en "geopolitisk magt", så kunne det lyde som om, EU vil agere som USA, der kan tale med én stemme. Er det her tegn på, at det ikke kommer til at ske for EU?

- Vi bliver ved med at være 27 forskellige lande, der har forskellige udgangspunkter. Og lige præcis sikkerhedspolitikken er så tæt på det nationale hjerte, at landene fortsat vil have lyst til at have deres nationale synspunkter.

- På det her emne er EU og EU-landene bare helt utroligt splittede. Så det er også et spørgsmål om, hvem der skal repræsentere Europa. For der er ikke ét samlet Europa, når det gælder Mellemøsten, siger Christine Nissen.

/ritzau/