Taiwan er klar til at tage mere ansvar for eget forsvar
Taiwans premierminister er ikke bekymret for USA's opbakning, hvis Donald Trump bliver valgt som præsident.
Taiwan er klar til at tage mere ansvar for at forsvare sig selv.Det siger Taiwans premierminister, Cho Jung-tai, onsdag.
- Taiwan er i gang med at øge sine forsvarsudgifter, siger Cho Jung-tai.
Premierministeren blev bedt om at forholde sig til en udtalelse fra den republikanske præsidentkandidat i USA, ekspræsident Donald Trump.
Trump har sagt, at Taiwan skal betale USA for beskyttelse, hvis han igen bliver valgt som præsident.
Om forholdet mellem USA og Taiwan generelt, siger Cho Jung-tai, at et eventuelt valg af Trump ikke kommer til at få nogen indflydelse.
- Forholdet mellem Taiwan og USA er klippefast, siger Cho Jung-tai.
Kina anser Taiwan for at være en del af sit eget suveræne territorie. Det er der officielt kun få lande, der betvivler.
Til gengæld får Taiwan militær opbakning fra USA, som har advaret om, at Kina kan finde på at invadere territoriet.
/ritzau/Reuters