Svenske statsministerkandidater taler varmt om mere atomkraft
Både Ulf Kristersson og Magdalena Andersson ser en fremtid med mere atomkraft for Sverige.
Mens svensk atomkraft historisk har vakt skepsis i Danmark, forener ønsket om en udbygning de store svenske partier.Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, ser endda sig selv og de borgerlige som "garanten" for, at Sverige får mere atomkraft.
Det siger han i en debat med oppositionsleder Magdalena Andersson fra Socialdemokraterna lørdag - aftenen inden Sverige går til valg.
Kristersson ønsker, at Sverige skal være fuldstændig energiuafhængig ved hjælp af fossilfri energi i 2040. Her skal atomkraft spille en afgørende rolle.
- Det er fuldt ud muligt, siger han ifølge Aftonbladet.
Også Magdalena Andersson ser mere atomkraft i Sveriges fremtid.
Hun svarer "absolut", da hun bliver spurgt, om der skal bygges mere atomkraft med Socialdemokraternas politik.
Men Kristersson ser ikke, at hun kan give løfter om det, hvis hun skal basere en mulig regering på Miljöpartiet og Vänsterpartiet.
Den socialdemokratiske leder beskylder Kristersson for at forsøge at gøre spørgsmålet til et stridspunkt mellem de to og siger, at de to allerede kunne have haft et samarbejde om atomkraft, hvis han havde villet det. Samtidig lægger hun vægt på mere havvind.
Men Kristersson vil have fokus på atomkraften.
- Vi har bygget rigtig meget vind i Sverige. Løsningen er et løfte om et langsigtet atomkraftprogram, siger Kristersson.
Også Riksdagens næststørste parti, Sverigedemokraterna, går ind for mere atomkraft.
I den igangværende regeringsperiode har den borgerlige regering taget en række skridt mod mere atomkraft, blandt andet med en aftale om statsstøtte til opførelse af nye reaktorer syd for Göteborg.
Og ved Barsebäck uden for Malmø, som i 1970'erne og 1980'erne var genstand for danske protester, har et selskab søgt om støtte.
Både i Sverige og resten af Europa er forsyningssikkerhed på elområdet de seneste år blevet et stort debatemne på grund af blandt andet krigen i Ukraine.
Den svenske valgkamp har også i høj grad været præget af blandt andet debatter om svenskernes privatøkonomi og arbejdsløshed, bandekriminalitet og velfærd.
RITZAU
