Rumænsk instruktør får sin anden Guldpalme i Cannes

23. MAJ 2026 • 22:06UDLAND

For anden gang er det Cristian Mungiu, der kan tage den fineste filmpris med hjem fra festivalen i Cannes.

Filmen "Fjord", som den rumænske filminstruktør Cristian Mungiu står bag, tildeles Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes.

Det meddeler juryen i Cannes ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er anden gang, at Mungiu hædres med Guldpalmen.

Første gang var i 2007, da han blev tildelt den prestigefyldte filmpris for filmen "4 måneder, 3 uger og 2 dage".

Hans nye film, "Fjord", udspiller sig i Norge og har den norske skuespiller Renate Reinsve i den kvindelige hovedrolle som en religiøs mor til fem børn.

Sammen med sin rumænske mand, der spilles af Sebastian Stan, flytter hun til en lille landsby ved en norsk fjord.

Renate Reinsve spiller også med i den oscarbelønnede norske film "Affektionsværdi".

Sebastian Stan er kendt for blandt andet sin rolle som Donald Trump i filmen "The Apprentice" af den dansk-iranske instruktør Ali Abbasi.

"Fjord" har også et dansk islæt, i og med at den danske komponist Kaspar Kaae har lavet musikken til filmen.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT