Professor ser grund til rimelig dansk tilfredshed efter EU-dom

Den danske model lever ifølge professor stadig efter EU-dom, som både EU og Danmark kan "leve med".

Men den danske regering kan alligevel på flere punkter være godt tilfreds med EU-Domstolens dom om mindstelønsdirektivet tirsdag.

Det siger Jens Kristiansen, som er professor i arbejdsret ved Københavns Universitet.

- Det havde selvfølgelig været bedre at vinde sagen. Det var det, man gik efter. Men når nu det ikke kan være sådan, så tror jeg sådan set godt, at den danske regering kan være tilfreds med dommens udfald, siger han efter en første gennemlæsning af dommen.

Danmark havde krævet direktivet annulleret i sin helhed. Det skete ikke, men EU-Domstolen fastslår, at de områder, der blander sig "direkte" i løndannelsen, skal annulleres.

- Domstolen siger klart, at direktivet ikke pålægger de medlemsstater, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, at indføre en sådan mindsteløn, siger Jens Kristiansen.

- Man må også forstå dommen sådan, at det kan man heller ikke pålægge medlemsstaterne. Det er en vigtig ting, fordi det et jo det, meget af bekymringen har handlet om.

I den danske model er det arbejdsmarkedets parter, der indgår kollektive overenskomster om blandt andet løn og arbejdsvilkår.

Med den tolkning af direktivet, som EU-Domstolen anlægger, overlever modellen - for nu.

- Det bliver i hvert fald ikke det her direktiv, der kommer til for alvor at sætte spørgsmålstegn ved modellen. Men nu er der jo mange andre ting, så vi kan ikke ligefrem erklære den danske arbejdsmarkedsmodel fredet i en EU-sammenhæng, siger professoren.

Retsopgøret begyndte i 2022, da et flertal af EU-landene uden om Danmark og Sverige sagde ja til EU's mindstelønsdirektiv.

Jens Kristiansen forklarer, at EU-Domstolen tirsdag sætter "ret snævre grænser" for, hvad medlemslandene kan pålægges at gøre i forhold til mindstelønninger.

- Domstolen forstår helt generelt det her direktiv som noget, der har med procedurer at gøre, og noget, der har med indsatsforpligtelser at gøre - altså blødere ting, siger Jens Kristiansen.

- Den ser ikke direktivet, som noget, der har at gøre med at blande sig i selve niveauet for lønningerne for eksempel - eller hvordan lønnen er sammensat. Og det er ifølge dommen heller ikke forhold, som EU kan blande sig i fremadrettet, fastslår han.

Jens Kristiansen tror dog ikke, at man i de danske regeringskontorer ligefrem løber rundt og jubler på gangene.

- Det er nok en dom, som ingen af sagens parter er fuldt tilfredse med, men som alle kan leve med, siger han.

/ritzau/