Polen vil samarbejde med Trump og skærpe migrationspolitik

Sikkerhed er øverst på dagsordenen, når Polen 1. januar overtager formandskabet for EU fra Ungarn.

Sådan lyder det fra Polens EU-ambassadør, Agnieszka Bartol.

Hun vil fra 1. januar få en central rolle, når Polen overtager formandskabet for EU fra Ungarn.

Det sker med løftet om at sætte fokus på "sikkerhed" på syv forskellige områder under det seks måneder lange formandskab.

De to første områder er for kendere af Polen måske ikke overraskende "forsvar og sikkerhed" og "beskyttelse af borgere og grænser".

- Vi overtager EU-formandskabet i en tid med ekstreme udfordringer. Vi har en krig tæt på EU's grænser og en krig lidt længere væk. Vi står over for regeringsændringer i lande både i og uden for EU. Der er mange ubekendte.

- I den situation vil borgere have sikkerhed og stabilitet. Derfor vil vores formandskab fokusere på sikkerhed i syv dimensioner, siger Agnieszka Bartol på et møde med den internationale presse torsdag i Bruxelles.

Polen er det land i Nato, der bruger allerflest penge på forsvar. Næste år ventes EU's femtestørste land målt på befolkning, at bruge 4,7 procent af bruttonationalproduktet på forvar. Det er mere end selv USA.

Til sammenligning bruger Danmark ifølge en opgørelse fra Nato 2,37 procent i 2024.

Samtidig har Polen markeret sig som en hardliner, når det gælder migration.

Polen har eksempelvis presset på for at få lov til at suspendere retten til asyl for migranter, der ifølge Polen og EU-Kommissionen presses ind over Polens grænse af Rusland og Belarus som del af "hybridkrigen" mod Europa.

Det ønske fik Polen opfyldt onsdag i denne uge, da EU-Kommissionen åbnede for at begrænse retten til at søge asyl i særlige situationer, hvor et medlemsland vurderer, at sikkerheden er truet.

Polen var også modstandere af EU's asyl- og migrationspagt, som ellers i andre dele af Europa blevet set som svaret på udfordringerne med migration.

Den position har ikke ændret sig, selv om Polen har fået en ny regering med den ellers mere EU-venlige Donald Tusk i spidsen.

- Migrationspagten blev skabt 2016 og siden udviklet til sin endelige form. Men den svarer ikke på de nuværende udfordringer, som er på EU's ydre grænser. Herunder Polens ydre grænser, siger Agnieszka Bartol.

Polen er ligesom Danmark et blandt 15 lande, der har skrevet under på et brev til EU-Kommissionen, hvor man fastslår, at asyl- og migrationspagten kun er begyndelsen på at løse migrationsudfordringen.

Ud over styrkelse af de ydre grænser vil Polen under formandskabet prioritere at skabe enighed blandt EU-landene om markant flere hjemsendelser af afviste asylansøgere.

- Vi venter på et udspil fra EU-Kommissionen. Jeg kan endnu ikke sige, hvornår det kommer, men vil meget hurtigt sætte det på dagsordenen, når det kommer, siger Agnieszka Bartol.

Forholdet til USA efter Donald Trumps indsættelse som præsident den 20. januar vil også præge Polens EU-formandskab. Her vil Polen lægge op til samarbejde med Trump.

- Der er især to områder, der er i fokus for EU. Det er handel, hvor vi i stedet for handelskrig skal sikre gode handelsrelationer.

- Og så er det sikkerhed, hvor vi skal undgå uenighed om, hvad sikkerhed er, og i stedet fokusere på at sørge for den, siger Agnieszka Bartol.

Ud over forsvarsparathed og en styrkelse af den europæiske forsvarsindustri vil Polen arbejde videre på udvidelse af EU med blandt andet lande fra Vestbalkan som del af den eksterne sikkerhed, siger hun.

Det polske EU-formandskab varer frem til 1. juli, hvorefter Danmark overtager opgaven frem til 1. januar 2026.

/ritzau/