Pave Leo i strømpesokker er på første besøg i moské

På sin første udlandstur har paven besøgt Den Blå Moské. Her måtte han gøre som alle andre og tage skoene af.

Den Blå Moské er en af den tyrkiske millionbys mest kendte attraktioner.

Med besøget følger Leo, der i maj blev valgt som overhoved for verdens 1,4 milliarder katolikker, i fodsporene på sine forgængere Benedikt og Frans.

De besøgte moskéen i henholdsvis 2006 og 2014.

Pave Leo tog sine sko af og befandt sig omkring 15 minutter inde i moskéen, hvor han blev vist rundt.

- Han ville gerne se moskéen, siger Askin Tunca, som er muezzin i Den Blå Moské.

En muezzin er en person, der fra moskéens tag kalder muslimer til bøn - i dag bruger mange moskéer dog optagelser og højttalere.

- Han ønskede at mærke moskéens atmosfære og var meget tilfreds, siger Tunca videre om pavens besøg.

Udenfor var en mindre menneskemængde mødt op - de fleste udenlandske turister - og kiggede på bag høje afspærringer.

På gaden er der blandede reaktioner på pavens besøg.

- Det er godt, at folk fra forskellige kulturer mødes - især da udlændinge har problemer med islamofobi, siger 33-årige Sedat Kezer, som sælger grillede majskolber på Istanbuls gader.

- Men paven ville virke mere oprigtig, hvis han også talte lidt med offentligheden. Ingen kan se eller tale med ham, siger Kezer og peger i retning af det omfattende sikkerhedsopbud.

Andre er åbenlyst frustrerede.

- Paven har ikke noget at gøre her, siger den tyrkiske turist Bekir Sarikaya.

Han siger, at hans forældre var taget "tusindvis af kilometer" for at bede blot for at blive nægtet adgang.

I modsætning til sine forgængere skal Leo dog ikke besøge Hagia Sophia.

Den næsten 1500 år gamle bygning, som engang var en kristen katedral, blev i 2020 omdannet fra museum til moské.

- Det smerter mig meget, sagde pave Frans, der døde i april 2025, om beslutningen.

/ritzau/AFP