OVERBLIK: Navalnyj har siddet fængslet en stor del af sit 47-årige liv
Russisk oppositionspolitiker, der er blevet anset som et torn i øjet på styret i Kreml, meldes død.
Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj meldes fredag død i fængslet i en sibirisk straffekoloni.Her følger en tidslinje over milepælene i den 47-årige politikers liv.
* 2013: Ved en russisk domstol blev Navalnyj idømt fem års fængsel for underslæb.
* 2014: Navalnyj blev fundet skyldig i bedrageri og fik tre og et halvt års betinget fængsel.
* 2016: Navalnyj offentliggjorde sit kandidatur til præsidentvalget i Rusland i 2018.
* 2017: Ruslands centrale valgkommission udelukkede Navalnyj fra at opstille til præsidentvalget på grund af tidligere domme.
* 2020: Om bord på et fly 20. august 2020 blev Navalnyj syg, og han blev efterfølgende fløjet til et hospital i Berlin.
* 2020: De tyske myndigheder bekræftede 24. august 2020, at Navalnyj blev forgiftet med en nervegift fra sovjettiden. Navalnyj kom sig efter behandlingen og blev udskrevet fra hospitalet.
* 2021: Ved sin tilbagevenden til Rusland blev Navalnyj anholdt. Myndighederne hævdede, at hans ophold i udlandet overtrådte betingelserne for prøveløsladelse i forbindelse med en tidligere dom.
* 2021: 2. februar 2021 beordrede en domstol i Moskva Navalnyj til afsone to et halvt års fængsel for overtrædelse af prøveløsladelse. Mens han var i fængsel, gennemførte Navalnyj en tre uger lang sultestrejke.
* 2022: Da Rusland 24. februar 2022 invaderede Ukraine, fordømte Navalnyj krigen i opslag på sociale medier.
* 2023: 25. december 2023 kom det frem, at Navalnyj var blevet overflyttet til en arktisk straffekoloni.
* 2024: 16. februar 2024 meldes Navalnyj død. Han blev ifølge det russiske nyhedsmedie RT meldt død, efter at han mistede bevidstheden under en gårdtur.
Kilder: Ritzau, AFP, Reuters.
/ritzau/