OVERBLIK: Golfstater angrebet med hundredvis af missiler og droner

3. MAR 2026 • 05:17UDLAND

Arabiske lande omkring Den Persiske Golf er blevet mål for angreb, efter USA og Israel har bombet Iran.

De amerikanske og israelske bombardementer i Iran har udløst gengældelsesangreb i hele Mellemøsten de seneste døgn.

Det gælder blandt andet lande, der huser amerikanske militærbaser. Angrebene har indtil videre ramt bycentre, energiinfrastruktur, lufthavne og hoteller.

Her er et overblik over, hvor mange missiler og droner golfstaterne indtil videre har afværget. Angrebene formodes at komme fra Iran.

* KUWAIT

Kuwait har opsnappet 178 ballistiske missiler og 384 droner, oplyser Kuwaits statslige nyhedsbureau.

* DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER (UAE)

UAE har afværget 169 missiler ud af de 182, som landet har registreret. De resterende er landet i havet. Landet har opsnappet 645 droner, hvoraf yderligere 44 ramte inden for landets territorium, oplyser UAE's forsvarsministerium.

* BAHRAIN

Landet har opsnappet 70 missiler og 76 droner, rapporterer statslige medier tirsdag med henvisning til den øverste operative ledelse for Bahrains militær.

* QATAR

Landet har afværget 101 missiler ud af de 104, som er registreret. Qatar har også opsnappet 24 ud af 39 droner og har skudt to iranske bombefly ned, melder Qatars statslige nyhedsbureau.

* SAUDI-ARABIEN

Landet har ikke offentliggjort et samlet tal for missiler og droner, der er blevet afværget.

Den amerikanske ambassade i hovedstaden Riyadh er blevet ramt af to formodede iranske droner. Forsvarsministeriet har siden meddelt, at otte droner er blevet opsnappet nær Riyadh og Al-Kharj.

* OMAN

Oman har længe ageret mægler i atomforhandlingerne mellem USA og Iran og har stort set holdt sig uden for skudlinjen.

Men Omans kommercielle havn i Duqm blev søndag mål for to droner, og en olietanker blev angrebet ud for kysten af Masandam.

Kilde: CNN

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT