Minister: Danmark slipper for lovbestemt mindsteløn efter EU-dom

Den danske arbejdsmarkedsmodel beskyttes af EU-Domstolens dom om mindstelønsdirektiv, siger Kaare Dybvad Bek.

Det står klart efter EU-Domstolens dom om mindstelønsdirektivet, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Det er meget positivt, at domstolen klart anerkender, at mindstelønsdirektivet er gået for langt, siger Kaare Dybvad Bek.

Den danske regering havde kæmpet for at få annulleret mindstelønsdirektivet i sin helhed. Så langt gik EU-Domstolen dog ikke.

Men de to bestemmelser, som "direkte" griber ind i løndannelsen, bliver annulleret. Det stiller Kaare Dybvad Bek tilfreds:

- Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det her vil betyde, at vi ikke kommer til at indføre en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

- Og at EU ikke kommer til at blande sig i danske overenskomster. Så det er samlet set enormt positivt for den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Kaare Dybvad Bek.

Danmark anlagde sagen ved domstolen, fordi man mener, at direktivet medfører et indgreb i lønfastsættelsen og i organisationsretten.

Begge dele er områder, som ifølge traktaterne falder uden for EU's kompetence.

Sagen er vigtig for Danmark, fordi et EU-indgreb vil gå ud over den særlige danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår.

Både arbejdsmarkedets parter og de skiftende danske regeringer står vagt om modellen, som man mener, har været med til at skabe både velstand for Danmark og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

I flere andre EU-lande har man dog ikke en tilsvarende model. Her har der været et ønske om en lovbestemt mindsteløn, der kan sikre ens vilkår.

Selv om dommen kun fjerner de dele af direktivet, der griber "direkte" ind i løndannelsen, så er det nok for Danmark, mener Kaare Dybvad Bek.

- Man har ikke villet annullere hele direktivet. Men der er nogle klare hegnspæle for, hvor langt EU kan gå i forhold til at regulere og blande sig i løndannelsen i de enkelte lande.

- Det synes vi, er meget positivt, fordi fundamentet for vores danske arbejdsmarkedsmodel er, at arbejdsgivere og arbejdstagere selv forhandler løn. Det får vi nu lov til at fastholde, siger Kaare Dybvad Bek.

Han mener ikke, at det får nogen mærkbar betydning for Danmark, at EU-Domstolen opretholder den resterende del af direktivet om mindsteløn.

- Vi kommer til at skulle rapportere noget forskellig statistik til EU-Kommissionen. Det må vi så gøre.

- Men det vigtigste er ikke, hvordan vi som regering kommer til at arbejde. Det vigtigste er, at lønmodtagerne i Danmark og arbejdsgiverne stadig får mulighed for at forhandle lønnen mellem hinanden, siger Kaare Dybvad Bek.

Han mener, at dommen kan hjælpe Danmark i eventuelle nye sager om EU-indblanding.

- For fremtiden har vi nu en klar afgrænsning, hvis nogen skulle finde på at ville blande sig i løndannelsen i Danmark eller rode rundt i vores arbejdsmarkedsmodel.

- Vi har her fået en klar afgrænsning fra EU-Domstolen, der siger, at det har man ikke lov til, siger Kaare Dybvad Bek.

/ritzau/