Mindst to personer dræbt i skyderi i det sydlige Spanien

19. MAJ 2026 • 08:06UDLAND

To personer er døde, og fire er sårede efter et skyderi i Spanien. Formodet gerningsperson er anholdt.

Mindst to personer er blevet dræbt af skud i nærheden af byen Balanegra i kommunen El Ejido i det sydlige Spanien.

Det skriver den spanske avis El País tirsdag morgen.

Yderligere fire personer er blevet såret. Blandt de sårede er to børn.

Skyderiet fandt sted sent mandag aften, siger kilder tæt på sagen til avisen.

Politiet modtog den første anmeldelse omkring klokken 23.15.

Spansk politi oplyser tirsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det har anholdt den formodede gerningsperson.

El País skriver, at der ifølge kilder tæt på sagen er tale om en mand, som er i familie med et eller flere af ofrene.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT