Medier: Irans nye øverste leder er blevet udpeget
8. MAR 2026 • 11:05 • UDLAND
Medlemmer af Irans ekspertråd fortæller til medier, at en ny leder er udpeget. Navnet er ikke offentliggjort.
En efterfølger til den afdøde ayatollah Ali Khamenei er blevet fundet i Iran.Navnet på efterfølgeren er dog endnu ikke blevet offentliggjort.
Det fortæller Mohsen Heydari, et medlem af ekspertrådet, der har til opgave at udvælge Irans nye øverste leder, til det iranske nyhedsbureau Isna.
Det skriver AFP.
Ligeledes bekræfter Ahmad Alamolhoda, der også er medlem af rådet, at en afstemning er blevet afholdt, og at den nye leder er blevet udpeget.
Det fortæller han til det iranske nyhedsbureau Mehr ifølge BBC.
Alamolhoda fortæller desuden til mediet, at det nu er op til rådets sekretariatsleder, Hosseini Bushehri, at annoncere den nye leder.
/ritzau/
SENESTE UDLAND
MESTE LÆST UDLAND (48 T)
SENESTE RITZAU
26. MAR 2026 • 06:00 • INDLAND/KRIMINAL
Konservativt parti står til at blive størst efter det færøske valg