Medie: Bil kørt ind i folkemængde i New Orleans

1. JAN 2025 • 11:51UDLAND

En bil skal onsdag være kørt ind i en gruppe mennesker i New Orleans. Antallet af mulige ofre er uvis.

Der er onsdag formiddag dansk tid meldinger om, at en bil er kørt ind i en folkemængde i den amerikanske by New Orleans.

Lokalmediet WGNO skriver med henvisning til byens politi, at en bil skal være kørt ind i en gruppe omkring klokken 03.15 lokal tid - cirka 10.15 dansk tid.

Det er uvist, om hændelsen har kostet menneskeliv.

Ligeledes er antallet af tilskadekomne ukendt.

Hændelsen skal være sket i et kryds mellem den historiske gade Bourbon Street og Iberville.

Ifølge mediet har politiet afspærret Bourbon Street.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT